Idet man for at kunne tage en eneste af de mulige forholdsregler
for at undgå overførsel fra moder til barn, og
idet lægen skal kende til kvindens HIV-infektion, så
er en HIV-test det første skridt.
|
|
Hvis en HIV-positiv
kvinde planlægger at få et barn, bør
hun tale meget grundigt med sin læge om det. Der
er mange faktorer, som der skal tages hensyn til (fx kvindens
generelle helbred, t-celletal og virusblodtal men også
hendes generelle personlige omstændigheder) og ca.
1/3 af de par, som overvejer graviditet for en HIV-positiv
kvinde, beslutter efter konsultation ikke at få
et barn. |
I løbet af graviditeten skal moderens helbred, risikoen
for barnet som stammer fra de antiretrovirus lægemidler,
og på den anden side brugen af disse lægemidler
for at undgå overførsel af virus fra moder til
barn nøje sammenholdes med hinanden.
|
Den HIV-smittede moder
behandles normalt med antiretrovirus lægemidler
i løbet af de tre sidste måneder eller
mere af graviditeten. Hvis hun på det tidspunkt
endnu ikke har fået HIV-behandling og hvis hendes
sundhedstilstand tillader det, vil mange læger
vælger at vente til den 32. uge. Hvis moderen
allerede tager de antiretrovirus lægemidler men
er i en stabil og god tilstand, kan lægen til
tider vælge at holde en pause i behandlingen i
løbet af de første tre måneder af
graviditeten (til organudviklingen af fosteret er færdig).
|
|
Da antallet af viruser i blodet på moderen er en god
indikator for sandsynligheden for overførsel fra moder
til barn i løbet af graviditeten, undersøges
det normalt grundigt. Ved nedkomsten gives lægemidlet
AZT normalt intravenøst til moderen. En planlagt C-sektion,
før at vandet går, kan forhindre, at barnet udsættes
for moderens blod og kropsvæsker og dermed kraftigt
reducere risikoen for overførsel ved nedkomsten.
Det nyfødte barn behandles normalt med AZT direkte
efter fødslen og i de første 4-6 timer af barnets
liv. Da virus kan overføres via modermælken,
anbefaler lægerne, at barnet ikke ammer.
|
