Få mere
at vide om følgende emner.
Hvordan lovgives der om genetiske
tests? Hvornår anses man for at være voksen og
i stand til at kunne give sit informerede samtykke?
Under hvilke omstændigheder kan den medicinske
fortrolighed brydes?
Er det lovligt for forsikringsselskaberne at
få adgang til genetiske testresultater?
Er det lovligt for forsikringsselskaberne at
få adgang til andre medicinske oplysninger?
Klik på et emne
for at læse mere. Klik her
for at vælge land.
Hvordan
lovgives der om genetiske tests? Hvornår anses man for
at være voksen og i stand til at kunne give sit informerede
samtykke?
Danmark
Genetisk test reguleres ikke af nogen specifik
lov i Danmark. Der kan udføres genetiske tests så
længe, at loven om patienters retsstilling fra 1998
og loven om udøvelse af lægegerning fra 2001
følges.
Loven om patienters retsstilling angiver,
at en patient, som er 15 år gammel, kan givet sit informerede
samtykke til behandling. Men forældrene skal orienteres
og være involveret i den mindreåriges beslutning,
indtil patienten er 18 år gammel. I visse sager kan
forældrene give deres samtykke, fx hvis lægen
vurderer, at den 15-17 årige patient har taget en beslutning,
uden at have forstået konsekvenserne fuldt ud.
Finland
Der kan foretages genetiske tests af mindreårige,
når det er nødvendigt for deres eget helbred
eller hvis der behøves information for at diagnosticere
eksistensen af en genetisk sygdom hos et familiemedlem. Hvis
en sygdom ventes at udvikle sig ved den alder eller den kan
forhindres ved behandling, så kan der anvendes genetiske
tests. Andre genetiske tests bør udskydes. Hvis patienten
er 15 år og ventes at forstå vigtigheden af en
test, så er det tilstrækkeligt med et skriftligt
samtykke fra patienten for at udføre testen.
Frankrig
I Frankrig beskyttes de mindreårige
(under 18 år) af et dekret fra den 23. juni 2000, som
vedrører genaftryk (den offentlige sundhedslovgivning).
Det er kun forældrene til et mindreårigt barn,
som har forældremyndigheden, der kan tillade en test.
For at der kan laves en test skal forældrene give deres
skriftlige samtykke på et frit og velinformeret grundlag
(R. 145-15-4). For at deres samtykke kan være velinformeret
skal lægen give dem nuancerede og korrekte oplysninger.
Der kræves ikke samtykke fra den mindreårige selv,
selvom aftalen er obligatorisk ved biomedicinsk forskning.
Den franske lovgivning anerkender to forskellige
situationer...
Hvis den mindreårige allerede er
syg, kan det kun besluttes at lave en genetisk test, hvis
resultaterne vil gøre det muligt at håndtere
sygdommen bedre eller gøre det muligt at hjælpe
andre familiemedlemmer.
Hvis den mindreåriges situation er
asymptomatisk og der er en anden yderligere sygdom, så
skal det være muligt for barnet eller familien at få
umiddelbar fordel af en kurerende eller præventiv indsats.
Hvis man på ingen måde kan forhindre eller behandle
sygdommen, så forbyder loven, at der laves en test,
før den mindreårige bliver myndig (18 år
i Frankrig).
Portugal
I Portugal er genetisk test af mindreårige
underlagt meget streng kontrol. Behovet for genetisk test
skal begrundes nøje og bemyndiges af mere end en enkel
læge. Enhver type af molekylær biologisk undersøgelse
kan kun udføres i sager, hvor det er muligt at foretage
et medicinsk indgreb for at reducere eller udskyde de kliniske
konsekvenser (undtagen når personen ønsker at
få børn). Forældrenes skriftlige samtykke
kræves indtil patienten er 18 år gammel.
Spanien
Der er ingen specifik regulering af test
af mindreårige. De generelle regler om medicinske tests
og beskyttelsen af mindreårige er gældende (lovgivningen
om mindreårige (stat) og familieloven (Catalonien)).
Begge love følger det generelle princip om at yde den
størst mulige beskyttelse til den mindreåriges
fordel, hvilket er defineret i loven.
Generel retsevne følger med myndighedsalderen,
som er 18 i Spanien. Men når det kommer til ens helbred
er der både en juridisk og en deontologisk forpligtigelse
til at orientere og om muligt opnå samtykke fra den
mindreårige, som evner at forstå det, der berører
vedkommende. Fra man er 16 (visse områder) og 12-13
(for andre områder) år gammel, anses man for at
være en moden mindreårig.
Storbritanien
Genetiske tests er underlagt EU-direktivet
om in vitro diagnostiske medicinske anordninger (98/79/EØF).
I England er det den såkaldte Advisory Committee on
Genetic Testing (ACGT) (i dag en del af Human Genetics Commission)
som rådgiver regeringen om genetisk test af mindreårige
og som har udgivet et kodeks på området for genetisk
test. AGCT har frarådet præ-symptomatiske genetiske
test af børn i forbindelse med sygdomme, som i øjeblikket
ikke kan behandles og som normalt udvikler sig i voksenlivet.
Genetisk test af mindreårige anbefales kun som led i
en klinisk diagnose, når et barn allerede har symptomerne.
Test af mindreårige må ikke
foretages, medmindre der er indhentet skriftligt samtykke.
I England, Wales og Nordirland er det kun en person med forældreansvar
for en person under 16 år, som kan give sit informerede
samtykke for, at barnet kan blive testet. Retten kan afvise
kravet om samtykke, hvis det fremgår at være til
gavn for barnet. Den engelske Children Act 1989 (del 8) giver
domstolene mulighed for at udstede en specifik afgørelse
i forbindelse med ethvert aspekt af forældreansvaret
for et barn, herunder samtykke til en genetisk test.
I Skotland er loven om samtykke anderledes.
Selvom børn under 16 år generelt ikke er myndige
i denne sammenhæng, så fastlægges der visse
undtagelser til den generelle regel i den skotske Age of Legal
Capacity (Scotland) Act. Børn kan give eget samtykke
til en medicinsk fremgangsmåde, hvis den kompetente
læge, som tilser børnene, vurderer at de er i
stand til at forstå arten af og de mulige konsekvenser
af denne fremgangsmåde.
Tyskland
I Tyskland er der ingen specifik lovgivning
vedrørende genetisk test af mindreårige. Generelt
kræves der udtrykkeligt samtykke fra patienten eller
vedkommendes værge i forbindelse med en genetisk test
og for mindreårige gælder det, at forældrene
skal give deres samtykke på barnets vegne.
Men de medicinske retningslinjer fra lægernes
faglige organisationer anbefaler, at enhver genetisk diagnose
kun foretages efter omhyggelig rådgivning. For mindreårige
bør en genetisk test kun foretages, hvis der ikke er
andre behandlingsmuligheder. Ellers bør testen udskydes.
Europæiske Union
EU har ikke udarbejdet nogen lovgivning.
Spørgsmålet vurderes i forhold til de enkelte
landes love.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Under hvilke omstændigheder
kan den medicinske fortrolighed brydes?
Danmark
I særlige tilfælde kan medicinske
oplysninger om en patient gives til fx myndighederne, organisationer
og private personer uden patientens samtykke. Det kan ske,
hvis de sociale myndigheder overvejer sagen. De medicinske
oplysninger begrænses af særlige regler, hvilket
fremgår af den danske lov om patienters retsstilling
fra 1998.
Finland
Det er en strafbar handling i Finland at
bryde den medicinske tavshedspligt, som kan straffes med op
til seks måneders fængsel. Den medicinske tavshedspligt
kan kun brydes ved en domstolsbeslutning.
Frankrig
I Frankrig kan domstolene bestemme, at
alle medicinske oplysninger videregives, men det gælder
kun straffesager med bemyndigelse fra en dommer og i nærvær
af en repræsentant fra Conseil de l'Ordre des Médecins
(den franske lægeforening).
Portugal
Tavshedspligten i forbindelse med enhver
medicinsk oplysning beskyttes af grundlove og civilretslige
love som følge af, at lægerne er bundet af deres
medicinske tavshedspligt. Denne kan kun brydes af en domstolsafgørelse.
Spanien
Den faglige tavshedspligt er beskyttet
af sågar straffeloven som af de deontologiske bestemmelser.
En medicinsk hemmelighed kan kun afsløres i tilfælde
af, at den offentlige sundhed er i fare eller ved særlig
fare for en tredje part under visse omstændigheder.
Storbritanien
I England er det Data Protection Act 1998
som implementerer EU's direktiv om databeskyttelse og som
fastlægger systemet for den generelle beskyttelse og
sikkerhed af personlige oplysninger, herunder bl.a. medicinske
data. Patienter har ret til at forvente, at deres læger
behandler deres personlige oplysninger fortroligt. Der kræves
udtrykkeligt samtykke fra enhver person, før en læge
kan videregive oplysninger om personen.
Det engelske General Medical Council (GMC)
rådgiver de praktiserende læger om, hvordan de
kan beskytte fortrolige patientoplysninger. GMC's retningslinjer
angiver, at der normalt ikke kræves samtykke, hvis patienten
allerede har givet sit informerede samtykke til behandling,
og hvor deling af information gør det muligt at give
den ønskede behandling.
Derudover kan den medicinske tavshedspligt
kun brydes, hvis det anses for at være i offentlighedens
interesse. Hvis en patient ikke giver sit informerede samtykke
til, at medicinske oplysninger om vedkommende kan gives til
en ekstern kilde, fx politiet eller et forsikringsselskab,
så kan lægen kun videregive denne information,
hvis det er afgørende for at beskytte patienten eller
en anden person fra at blive udsat for en risiko for at dø
eller for alvorlig skade.
Tyskland
I Tyskland er lægerne ifølge
loven bundet af deres medicinske tavshedspligt og af et professionelt
adfærdskodeks fra de medicinske organisationer. Den
medicinske tavshedspligt kan brydes ved personlig aftale med
patienten eller ved en domstolsafgørelse, hvor en rettighed
med større vigtighed gør sig gældende.
Hvis patienten er under 18 år men
ikke længere er et barn, så kan lægen være
bundet af sin medicinske tavshedspligt i forhold til forældrene.
I det tilfælde må lægen nøje afveje
patientens interesser i forhold til forældrenes.
Europæiske Union
EU har ikke udarbejdet nogen lovgivning.
Spørgsmålet vurderes i forhold til de enkelte
landes love..
Men i alle de europæiske lande gælder
det, at den medicinske fortrolighed kun kan brydes ved en
domstolsafgørelse.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Er det lovligt for forsikringsselskaberne
at få adgang til genetiske testresultater?
Danmark
I Danmark må forsikringsselskaberne
ikke bede om eller anvende nogen form for information om en
persons gener og sygdomsrisici. Det fremgår af lovændringen
fra 1997 af loven om forsikringsaftaler fra 1986.
Finland
Forsikringsaftaler er baseret på
den information, som gives af forsikringstageren, der har
pligt til at være ærlig. Hvis det senere viser
sig, at der er givet usande oplysninger eller tilbageholdt
afgørende oplysninger, så påvirker det
aftalens vilkår.
Frankrig
Nej, ikke i Frankrig. Der kan kun laves
en genetisk test med medicinske eller videnskabelige formål
(§16-10 i den civilretlige lovgivning og L.145-15 i den
offentlige sundhedslovgivning). Det er strafbart at forsøge
at opnå eller levere testresultater med andre formål.
Forsikringsselskaberne kan altså ikke bede om en test
eller anvende de givne oplysninger i en sådan test.
I 1994 og dernæst i 1999 lovede den
franske forening af forsikringsvirksomheder (udgør
95% af sektoren) at man ikke ville anvende genetiske testresultater,
selvom ansøgeren gav disse oplysninger frivilligt (ophører
i 2004).
Portugal
Der er ingen lov i Portugal, som gælder
for forsikringsselskaberne og de genetiske testresultater.
Parlamentet vil snart debattere et lovforslag (dekret) vedrørende
genetisk information.
I praksis fastlægges
livsforsikringsaftaler på grundlag af en erklæring
fra forsikringstager om vedkommendes sundhedsforhold. Forsikringsselskaberne
antager, at denne erklæring er sand, og hvis beløbet
anses for at være normalt, kræves der ingen lægeundersøgelse.
Dog garanterer den portugisiske forsikringsforening,
at der ikke i øjeblikket kræves, anvendes eller
stilles spørgsmål til en genetisk test. Men foreningen
anerkender, at det kan ske fremover.
I et forsøg på at forlige
disse interesser foreslog ombudsmanden i 2000, at der blev
dannet en offentlig fond, som kunne stille garanti for grundlæggende
krav for de personer, som forsikringsselskaberne anser for
at indebære en høj risiko. Denne fond er endnu
ikke oprettet.
Spanien
Forsikringsselskaberne må ikke udføre
genetiske tests på deres kunder eller foretage en genetisk
diagnose af en sygdom for at kunne tilbyde en forsikring.
For at undgå diskriminering har Europarådet udgivet
følgende anbefalinger for genetiske tests med sundhedsformål
og beskyttelse af medicinske oplysninger. Det fastlægges,
at det ikke er tilladt at bede om en genetisk test for at
udstede en forsikringspolice. Tilsvarende er beskyttelsen
af private oplysninger gældende, som det følger
af persondataloven. Endvidere forbyder konventionen for menneskerettigheder
og biomedicin, som er blevet ratificeret af Spanien, enhver
diskriminering af genetiske årsager, og deklarationen
af rettigheder for syge mennesker fastslår det samme
(er allerede godkendt af parlamentet i Catalonien).
Storbritanien
I modsætning til mange europæiske
lande så er der i dag ingen lovgivning, som forbyder,
at forsikringsselskaberne får adgang til resultaterne
af genetiske tests i England. Lige siden man begyndte at anvende
genetiske diagnostiske tests i forbindelse med visse sygdomme
i 1990'erne, så har forsikringsselskaberne kigget på
resultaterne, når de har fastsat deres forsikringspræmier.
Foreningen af engelske forsikringsselskaber
(Association of British Insurers), som repræsenterer
mere end 400 selskaber og 96% af salget af forsikringer i
England, har udarbejdet sit eget kodeks for brugen af genetiske
tests. Ifølge dette kodeks så kan forsikringsselskaberne
kun bede om resultaterne af en test, som allerede har været
udført, og intet selskab kan kræve, at en ansøger
gennemfører en genetisk test.
Men i oktober 2001 indgik ABI og det engelske
sundhedsministerium en aftale om et fireårigt forbud
mod brugen af genetiske testresultater. Ifølge forbudet
har ingen pligt til at oplyse genetiske testresultater, medmindre
man køber en police med en præmiesum på
mere end ca. kr. 5.5 mio. ved død eller ca. kr. 3.3
mio. ved kritisk sygdom. ABI håber, at regeringen, mens
forbudet er i kraft, vil nå til enighed om brugen af
genetiske tests ved fastsættelse af forsikringspræmier.
Den engelske Human Genetics Commission, som rådgiver
regeringen om, hvordan en ny genetisk udvikling kan få
betydning for mennesker og sundhedspleje, mener ikke at en
lov, som forbyder brugen af alle genetiske oplysninger for
forsikringsselskaberne, er den rigtige løsning fremover.
De mener i stedet, at en person med en familierelateret genetisk
sygdom skal have ret til at bruge 'gode' testresultater til
at opnå en billigere forsikring.
Tyskland
I Tyskland er der i dag ingen specifik
lov vedrørende data fra en genetisk test. Den parlamentariske
diskussion er blevet udskudt, så i dag behandles data
fra en genetisk test som alle andre medicinske oplysninger.
Men der gælder i dag en frivillig
forpligtigelse blandt alle forsikringsselskaber til ikke at
bede om oplysninger om genetiske testresultater fra ansøgere.
Nogle eksperter har slået til lyd for et generelt forbud
mod brugen af denne form for oplysninger.
Europæiske Union
EU har ikke udarbejdet nogen lovgivning.
Spørgsmålet vurderes i forhold til de enkelte
landes love.
Den europæisk forsikringsforening
(Comité Européen des Assurances, CEA) fortæller
på sit websted (http://www.cea.assur.org), at "intet
europæisk forsikringsselskab må stille krav om
genetisk test". (dokument dateret 18/03/1998).
[Tilbage til
spørgsmålene]
Er det lovligt for forsikringsselskaberne
at få adgang til andre medicinske oplysninger?
Danmark
I Danmark må forsikringsselskaberne
få adgang til information om en persons nuværende
og tidligere helbredsforhold. De må også lave
helbredsforespørgsler om nuværende og tidligere
forhold for de øvrige familiemedlemmer. Det fremgår
af lovændringen fra 1997 af loven om forsikringsaftaler
fra 1986.
Finland
Som nævnt er forsikringstageren ansvarlig
for at give sandfærdige oplysninger. De medicinske oplysninger
kan kun indhentes med patientens samtykke.
Frankrig
I Frankrig beskyttes en forsikringsansøger
af et særligt medicinsk privilegium. Det er kun ansøgere
eller deres juridiske repræsentanter som kan få
den medicinske information eller certifikater. Det er kun
dem, som kan beslutte, om oplysningerne gives videre til forsikringsselskabet
eller ej og det er kun dem (ikke deres læge) som skal
udfylde og underskrive et "helbredsspørgeskema"
i forbindelse med forsikringsansøgningen.
Psykiatere, der arbejder på konsulentbasis
på vegne af forsikringsselskaberne, må kun basere
deres anbefalinger på medicinske oplysninger fra ansøgeren
(enhver erhvervelse af information fra en tredje part er et
brud på det medicinske privilegium) og de må ikke
svare på en forespørgsel om medicinsk information.
Endvidere er det et brud på den offentlige sundhedslovgivning,
hvis en konsulterende psykiater for et forsikringsselskab
udpeges til at fungere som en formidlende psykiater (§§
710-2 og 710-2-2). Forsikringsselskaberne kan beskytte sig
mod konsekvenserne af bevidst falske udtalelser ved at annullere
forsikringen.
Portugal
Ja, men kun med samtykke fra ansøger.
Lov 176 (dateret 26. juli 1995) fastlægger
en oplysningsforpligtigelse i tilfælde af en forsikringsaftale,
som kræver lægeundersøgelse (§5).
I §20 fremgår det, at "[vedrørende]
forsikringsaftaler, som afhænger af lægeundersøgelser,
i tilfælde af at et forsikringsselskab afviser en aftale
om forsikring, eller indgår aftale på grundlag
af en højere præmie, som følge af ansøgers
helbredstilstand (...) skal ansøger kun informeres
om situationen af en læge, medmindre det med rimelighed
kan antages, at disse forhold allerede var bekendt for vedkommende".
På den anden side (idet
forsikringsaftalen baseres på en erklæring om
god tro på vegne af ansøger) fastlægger
§429 i handelslovgivningen, at udeladelse af ethvert
relevant og kendt forhold på vegne af den forsikrede
part gør forsikringsaftalen ugyldig. I denne sammenhæng
skal ansøger besvare alle spørgsmål sandfærdigt.
Spanien
Forsikringsselskaberne har ikke adgang
til patienternes kliniske data - men de kan insistere på,
at en forsikringsansøger accepterer at få lavet
en undersøgelse af en af selskabets læger. De
kan også kræve en erklæring fra forsikringstageren
med information om vedkommendes helbred, som skal være
sand på grundlag af det kontraktlige krav om god tro.
Man antager, at den kontraktlige frihed er gældende
for begge parter, men det er ikke altid tilfældet.
Storbritanien
Når man søger om en forsikring,
så bliver man normalt bedt om at give oplysninger om
tidligere sygdomme. Da der er tale om et juridisk bindende
dokument, så har forsikringsselskabet ret til at afvise
betaling af ethvert krav, hvis der er givet forkerte eller
utilstrækkelige oplysninger.
Forsikringsselskabet kan skrive til patientens
læge for at få flere oplysninger men ifølge
den engelske Access to Medical Reports Act 1988 så skal
forsikringsselskabet først have samtykke fra patienten
til at gøre det. Det følger også af denne
lov, at den enkelte har ret til at se enhver medicinsk rapport
om vedkommende, som er udarbejdet i forbindelse med et forsikringsspørgsmål.
Forsikringssektoren har opfundet og anvender
en særlig sikkerheds- og tavshedspraksis som supplement
til lovgivningen.
Tyskland
I Tyskland er forsikringsaftaler generelt
baseret på de oplysninger, som ansøgeren giver,
og betingelserne i den enkelte aftale afhænger blandt
andet af svarene på en række mere eller mindre
omfattende spørgsmål om ansøgerens helbred.
Antallet og arten af spørgsmål, og hvorvidt forsikringsselskabet
også beder om, at der laves en undersøgelse af
en udpeget læge, afhænger fx af ansøgerens
alder. Som led i forretningsforholdet mellem forsikringsselskabet
og forsikringsansøgeren er det ansøgerens ansvar
at svare ærligt på spørgsmålene.
Vildledende information kan senere få konsekvenser for
forsikringsaftalen.
Forsikringsselskaberne kan ikke bede om
adgang til nogen form for medicinsk information om ansøgeren
eller en forsikret person uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Men de fleste forsikringsaftaler indeholder et afsnit, som
kræver ansøgerens samtykke og som giver forsikringsselskabet
ret til at sende spørgeskemaer direkte til ansøgerens
læge.
Europæiske Union
EU har ikke udarbejdet nogen lovgivning.
Spørgsmålet vurderes i forhold til de enkelte
landes love.
Den europæiske forsikringsforening
(Comité Européen des Assurances, CEA) fortæller
på sit websted (http://www.cea.assur.org/), at det på
tværs af Europa er normal praksis at bede ansøgere
om at udfylde et helbredsskema. Skemaet omfatter "en
række spørgsmål om ansøgerens helbred,
eller mere præcist om de sygdomme, som vedkommende tidligere
har haft samt om den medicinske behandling eller de undersøgelser,
der er foretaget. Der er intet europæisk forsikringsselskab,
som kræver en genetisk test. Der kan kræves andre
former for test, fx HIV-test, ved livs- eller ulykkesforsikringer,
hvor der er tale om større forsikringssummer. Der er
en overvægt af de større forsikringssummer.
[Tilbage til spørgsmålene]
|
