I dag skal gensplejsede fødevarer godkendes af de europæiske myndigheder, før de kan blive solgt i Europa.

For at en fødevare kan blive godkendt skal den gennem en såkaldt levnedsmiddel-risikovurdering. Her bliver der blandt andet set på disse punkter:

• Er der forskel på den gensplejsede fødevare og den tilsvarende ikke gensplejsede fødevare? Bl.a. sammenlignes indholdet af fedt, proteiner, vitaminer og giftstoffer.
• Kan forbrugeren blive påvirket af evt. nye stoffer eller stofmængder i den gensplejsede fødevare? Er ernæringsværdien ændret? Kan fødevaren være blevet giftig? Kan fødevaren fremkalde allergiske reaktioner??
• I nogle tilfælde bliver der lavet forsøg med fodring af forsøgsdyr.

Det kan være svært at spå om fremtiden og forudse mulige langsigtede konsekvenser ved at spise gensplejsede fødevarer.

Den første gensplejsede fødevare - en tomat - kom på markedet i USA i 1994. Siden er mange flere kommet til, og det er blevet mere udbredt at spise gensplejsede fødevarer. Alligevel er det stadig en forholdsvis kort periode, at mennesker har spist gensplejsede fødevarer. Det betyder, at hvis der er langtidsvirkninger, har de måske ikke vist sig endnu.

Amerikanerne er det folkefærd, der har spist gensplejsede fødevarer i længst tid. I dag spiser de gensplejset mad hver dag. Et skøn er, at omkring 65% af varerne på de amerikanske supermarkeders hylder indeholder gensplejsede ingredienser i større eller mindre grad.

En rundspørge i USA viser, at mange amerikanere har et afslappet forhold til gensplejsning. De udtrykker, at det må være sikkert nok, eftersom de har spist det i flere år uden at blive syge.

• Hvad er en gensplejset fødevare?
• Hvad kan man lave med gensplejsning?
• 4 eksempler på gensplejsede afgrøder
• Hvad dyrkes og sælges nu - og i hvilke lande?
• Hvordan kan man vide om en fødevare er gensplejset?
• Er det sikkert at spise gensplejsede fødevarer?
• Er det sikkert at dyrke gensplejsede afgrøder?