Videnskaben har et stykke tid indsat menneskegener i dyreæg,
-sperma eller -fostre for at styrke vores forståelse
af de menneskelige genetiske sygdomme. Fx har man ved indsættelse
af gener i museæg lært en del om de processer,
som kan være kræftfremkaldende eller skabe cystisk
fibrose og andre sygdomme i mennesker.
Det humane genom projekt |
I april 2001 blev den første genmodificerede
abe født (døbt Andi idet man stavede udtrykket
"indsat DNA" bagfra). Andi blev skabt af et
ubefrugtet æg, som videnskabsfolkene indsatte
et gen
i fra en vandmand (genet er et grønt fluorescerede
protein). Dette æg blev dernæst befrugtet
med sperma fra en abe. Andi lyste grønt i ultraviolet
lyst og viste for første gang, at det genetiske
indhold af primatet kan ændres ved indsættelse
af et gen i et æg.
|
Der er mange mennesker, som mener, at det er forkert at
ændre abegener, fordi ligheden er så stor med
mennesker. De argumenterer, at man kun skal anvende disse
teknikker på dyr, fx insekter og mus.
Dyreforsøg har vist, at anvendelsen af kønscelleterapi
og ændring af gener i æg, sperma eller fostre
kan have uønskede virkninger. Hvis denne teknologi
anvendes på mennesker, er der risiko for, at man får
babyer med uventede sygdomme, hjerneskader eller sågar
personlighedsændringer. Blandet andet derfor er kønscelleterapi
i dag ikke lovligt i mange lande.
|
