Forskerne håber, at de menneskelige stamceller kan
bane vejen for helt nye måder at behandle ellers uhelbredelige
sygdomme på, fx Parkinson's, hjertesygdomme, Alzheimer's,
lammelse, slagtilfælde og sukkersyge.
I dag tager man stamcellerne fra menneskefostre få
dage efter befrugtningen. På dette stadie har fostret
en størrelse, der svarer til ca. til et knappenålshoved.
Brugen af et foster på denne måde skaber meget
store etiske problemer. Forskerne håber, at de i fremtiden
bliver i stand til at bruge stamceller fra frivillige voksne.
Er det rigtigt at anvende et foster som 'fabrik' til produktion
af stamceller?
Nogle mennesker anser et tidligt foster for blot at være
en klump celler uden menneskelige egenskaber, og som muliggør
medicinsk forskning. Andre mener, at forskning i ethvert foster
er uacceptabelt, fordi et foster helt igennem er et menneske
på samme niveau som en baby eller et voksent menneske.
- Er et foster lig menneskeliv eller blot en klump celler?
- Vejer et fosters rettigheder tungere end rettighederne
for en voksen eller et barn med en uhelbredelig sygdom?
Hvornår bliver et foster et menneske?
Nogle mennesker mener, at det sker ved undfangelsen. Andre
mener, at din status som menneske øges i takt med,
at fosteret vokser i livmoderen. På hvilket tidspunkt
mener du, at et foster har de samme rettigheder som ethvert
andet menneske?
|
|
- Ved undfangelsen?
- To måneder efter befrugtningen,
når hoved og krop anes, men hvor fosteret ikke
har nogen viden om sin situation, fordi hjernen endnu
ikke er funktionsdygtig?
- Efter 5 1/2 måneder, hvor fosteret
kan reagere på støj, og hvor det kan
overleve, hvis det fødes?
- Først når babyen fødes?
|
Kan man skaffe fostre på en etisk måde?
Der findes 100.000'er af reservefostre, som opbevares i frysere
rundt omkring i Europa. Nogle af disse har en usikker fremtid.
I Tyskland tillader lovgivningen ikke, at der dannes reserver
af fostre, og der tillades derfor kun befrugtning af få
æg på samme tid, som alle implanteres i moderen.
- Skal man anvende denne fremgangsmåde i hele Europa?
- Hvad sker der med de reservefostre, som allerede opbevares.
Skal de fjernes eller anvendes til sygdomshelbredelse?
Er der andre kilder til stamceller?
Den nyeste forskning peger på, at knoglemarv fra voksne
måske kan producere stamceller og bruges til at helbrede
forskellige sygdomme.
- Er det etisk korrekt i den medicinske
forskning at fokusere på at få stamceller
fra voksne, hvis mennesker i mellemtiden dør
af sygdomme, som foster-stamcellerne kunne have helbredt?
- Bør brug af fostre til at skaffe
stamceller tillades, hvis knoglemarv fra voksne kan
producere stamceller, som er lige så gode?
|
|
Gør formålet en forskel?
I Europa findes der frysere fyldt med 1.000'er af æg
og milliarder af spermprøver fra befrugtningsforsøg.
Det er blevet foreslået, at man bruger disse sædceller
til at befrugte æg og dermed lave flere fostre til at
producere stamceller.
- Er det acceptabelt, at man laver et foster kun med det
formål at bruge det til forskning, for derefter at
skaffe sig af med det?
- Hvordan ville du have det med, at dine lagrede æg
eller sædceller blev blandet med en fremmed persons
æg eller sperm for at skabe et helt unikt foster,
som kun skulle bruges til forskning?
Er menneskekloning et bedre alternativ?
Hvis man tager et ubefrugtet æg og indsætter din
egen DNA kan man producere et foster, som er en klon af dig.
Hvis du fx har sukkersyge eller lider af Alzheimer's, så
kan fosteret bruges til at danne stamceller, der kan helbrede
dig. Nogle mennesker mener, de skal have lov til at gøre
præcist, hvad de vil med deres egen DNA - også
selvom det er at klone. Andre mener, at det er en glidebane
der fører til kloning med reproduktionsformål.
- Er det bedre at bruge et klonet foster end et reservefoster,
som består af en unik gensammensætning?
- Hvis det aldrig har været meningen for et klonet
foster at det skal blive til en baby, har det da samme rettigheder
som et foster, der er skabt for at blive implanteret i livmoderen?
- Vejer fordelene ved forskningen tungere end omkostningerne?
Hvis rettigheder er vigtigst?
Etikerne ser ofte på, hvem der nyder godt af fordelene,
og hvem der påvirkes negativt. Her skades det enkelte
foster ikke kun, men det dræbes også af forskningen.
En person med en sygdom, som ikke kan behandles, kunne helbredes
med stamceller fra fosteret.
|
|
- Hvis rettigheder er vigtigst? Det
døende voksne menneske eller det 4-dage gamle
og nedfrosne foster?
- Vejer fordelene ved forskning i stamceller
tungere end den eventuelle skade, der forårsages?
|
Konsensus i Europa?
Det har vist sig meget svært at opnå enighed blandt
EU's medlemslande. EU er kulturelt og historisk set meget
forskelligt, og det er tvivlsomt om et enkelt sæt af
etiske rammer kan indeholde de forskellige meninger og holdninger,
som findes inden for EU's grænser.
Fordelene ved den forskellighed, som eksisterer, betyder
at forskellige lande vil gribe sagen forskelligt an og fokusere
på voksne stamceller i et land og stamceller fra fostre
i et andet.
Opnås der ikke enighed mellem medlemslandene, vil de
mennesker, som behøver stamcellebehandling, så
ikke bare tage til nabolandet, hvis de ikke kan blive behandlet
i deres hjemland?
|