I dag opbevares der mindst 100.000 reserve-menneskefostre i frysere rundt omkring i EU.

Hvis IVF-parret bliver gravide med det samme, kan de vælge at lade være med at bruge de resterende fostre. I nogle lande har parret mulighed for at enten at donere de uønskede fostre til forskningsbrug eller at lade dem fjerne.

Men for nogle af de opbevarede fostres vedkommende er der ikke taget en beslutning om deres fremtid. I de sidste 20 år, siden IVF-behandlinger blev indført, har mange af æg- og spermdonerne skiftet adresse, er blevet gift igen eller har ændret navn, eller de er måske døde. Fertilitetsklinikkerne er måske ikke i stand til at finde frem til donerne. Fremtiden for de opbevarede fostre er dermed usikker.

En anden og endnu mere kontroversiel kilde til fostre, som kan levere stamceller, er fostre, som kun skabes med henblik på forskning eller behandling. Det har aldrig været meningen at implantere disse fostre i en kvinde. At skabe et foster med det formål anses af mange mennesker (og visse lande) for at være etisk forkert.

Ikke desto mindre ligger der allerede millioner af spermceller og tusindvis af ubefrugtede æg i fryserne på IVF-klinikkerne rundt omkring i Europa. Hvis spermen skulle bruges til at befrugte et æg, så ville der være endnu flere fostre, der kunne levere stamceller til sygdomsbehandling.

Der er en sidste måde, man kan opnå menneskefostre på - det er ved at bruge kloning. Det indebærer, at man laver et menneskefoster, som indeholder hele den genetiske sammensætning af en allerede levende person. Implanteres fosteret i livmoderen, kan fosteret i teorien udvikle sig til en klon (en genetisk identisk kopi) af den pågældende person. Anvendes fosteret til forskning, kan det levere stamceller til sygdomsbehandling.

• Hvad er stamceller?
• Hvor kommer menneskefostre fra?
• Andre kilder til stamceller fra mennesker
• Menneskekloning - overblik
• Menneskekloning - risici