Quiz
Video
Debat
Nyheder
 
 

 

Hvad er stamceller?

Stamceller er usædvanlige celler, hvis fremtid endnu ikke er 'bestemt'. De kan udvikle sig til forskellige celletyper i en proces, som man kalder "differentiering".

I de første stadier af menneskets udvikling differentierer stamcellerne i fosteret sig til alle celletyper i kroppen - hjerne, knogle, hjerte, muskel, hud, osv.

Forskerne er begejstrede for muligheden for at udnytte de særlige naturkræfter fra disse fosterstamceller for derved at kunne helbrede mange forskellige sygdomme. Fx skyldes Parkinson's og Alzheimer's en beskadigelse af visse grupper af celler i hjernen. Ved at transplantere stamceller fra et foster til den beskadigede del af hjernen håber forskerne på at kunne erstatte det hjernevæv, som er ødelagt.

I nær fremtid kan forskning i stamceller måske revolutionere den måde, hvorpå lægerne behandler mange andre dødelige sygdomme som slagtilfælde, sukkersyge, hjerteproblemer og måske endda lammelse.

Forskellige lande har forskellige holdninger til brugen af fosterceller fra mennesker og den medicinske behandling. I Tyskland er det fx ulovligt at tage stamceller fra et menneskefoster.

I England er det derimod lovligt, men underlagt strenge bestemmelser: de engelske forskere kan bruge menneskefostre til forskning i op til 14 dage efter befrugtningen. På det tidspunkt er fosteret en klump celler på størrelse med et knappenålshoved (0,2 mm).

Der er mange lande, som endnu ikke har specifik lovgivning på området for forskning i stamceller.

Da brugen af fostre er etisk kontroversielt, søger forskerne i hele verden med lys og lygte efter andre kilder til stamceller. En mulighed er en type af stamcelle som findes i knoglemarv hos voksne mennesker. Disse stamceller har allerede mulighed for at 'differentiere' sig til forskellige blodceller i løbet af livet.

I fremtiden håber forskerne på at kunne manipulere disse voksne stamceller, så de i stedet for kun at lave blodceller også vil kunne lave hjerne-, lever-, hjerte- og nerveceller.


Picture courtesy of
www.repromed.co.uk
Men i mellemtiden er det dog stamceller fra fostre, der ventes at kunne skabe de mest umiddelbare muligheder for nye behandlinger og helbredelser.

Castellano 
Català 
Dansk 
Deutsch 
English 
Français 
Italiano 
Português 
Suomi 
Svenska 
 
©2002 bionet