Quiz
Video
Debat
Nyheder
 
 

 

Hvad er lovligt?

En forudsigelse af menneskets levetid har vigtige implikationer for den politik, der føres på det offentlige område, og det påvirker skattetrykket for den arbejdende del af befolkningen, fordelene for de personer, som nyder godt heraf i dag, samt den økonomiske status for generationerne fremover.

I EU er den forventede levealder 78,6 år (74,7 år for mænd og 82,5 år for kvinder).

In EU er den raske forventede levealder imidlertid 70,4 år for alle borgere (68,2 år for mænd og 72,6 år for kvinder). Afhængighedsgraden måler, hvor mange mennesker der er uden for arbejdsstyrken i forhold til dem, som er en del af arbejdsstyrken. Den økonomiske afhængighedsgrad inddrager også antallet af arbejdsløse. På langt sigt er det naturligvis meget sværere at vurdere arbejdsløsheden end de demografiske tendenser som fx fødsels- og dødstal.

Før vi ser på de juridiske forskelle mellem landene, er det en god ide at sammenligne de demografiske forhold og landeprognoserne.

Få mere at vide om følgende emner.

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Er det lovligt at afvise lægebehandling?
Er dødshjælp lovligt?

Klik på et flag for at se svarene gældende for det pågældende land. Klik her for at vælge emne.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union


Danmark

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I Danmark er 15% af befolkningen i dag over 65. I 2020 vil 19% af danskerne være over 65 år, i 2030 vil andelen udgøre 21 % og i 2040 ventes den at være 23%.

Den forventede levealder er 76,7 år; 74,3 for mænd og 79,0 for kvinder.
Den raske forventede levealder er 63,5 år; 62,9 for mænd og 64,1 for kvinder.

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
I Danmark er den lovbestemte pensionsalder 65 år. Men hvis du blev 60 før 1. juli 1999, så kan du ikke gå på pension, før du fylder 67. Den gennemsnitlige pensionsalder er i dag 61-62 år.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
Den danske pensionslov (Lov om social pension) fra 2001 garanterer en fast pension til alle over 65. Folkepensionen er baseret på din bopæl og betales til alle, som har levet i Danmark i mindst ti år, mens de var mellem 15 og 65 år. Fem af disse ti år skal ligge umiddelbart forud for betalingen af pensionen.

Der er endvidere en tillægspension (ATP) ifølge den danske lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fra 2001. Det er en obligatorisk forsikringsordning for alle erhvervsaktive, som afhænger af længden af din ansættelse og de indbetalte bidrag.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Nej.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
Ifølge den danske lov om patienters retsstilling fra 1998 kan der ikke indledes eller fortsættes behandling uden patientens samtykke. Man kan lave et testamente, hvor man noterer sine ønsker efter behandlingen.

Der er to undtagelser i Danmark, hvor patienter ikke kan afvise behandling. I tilfælde af epidemier kan indenrigsministeren efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at der indledes obligatorisk behandling. Det følger af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme fra 1979.

Den anden undtagelse gælder, hvor en person, som er mentalt syg og til fare for sig selv eller sine omgivelser, kan tvinges til at modtage behandling. Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien fra 1998.

Er dødshjælp lovligt?
Den danske lov om patienters retsstilling fra 1998 fastlægger, at passiv dødshjælp som fx at stoppe behandlingen af en døende patient, er lovlig. Aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord er ikke lovligt.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Finland

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I Finland er 15% af befolkningen over 65. I 2030 vil hver fjerde finne være over 65 år og i 2050 er deres andel sandsynligvis faldet og dermed tættere på EU-gennemsnittet.

I dag er den gennemsnitlige forventede levealder for en finne 77,4 år (73,7 år for mænd og 81,2 år for kvinder). Den raske forventede levealder for en finne er 68,8 år (66,1 år for mænd og 71,5 år for kvinder)..

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
Den lovbestemte alder er 65 år og den aktuelle gennemsnitlige pensionsalder er 59 år.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
Den nationale pensionslovgivning (1956) garanterer en basisindtægt for alle over 65 sammen med socialhjælp og en grundlovsbestemt rettighed til serviceydelser. Endvidere dækkes alle økonomisk aktive personer af et forsikringssystem. Når den arbejdsrelaterede pension når over et vist loft, betales der ingen statspension.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Nej.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
Patientlovgivningen trådte i kraft i Finland i 1993. Den omfatter bestemmelser om en patients rettigheder til lægebehandling samt retten til at afvise behandling, hvis patienten ønsker det. Man kan lave et skriftligt behandlingstestamente, som fx garanterer, at man som patient ikke genoplives mod sin vilje.

Er dødshjælp lovligt?
Patientlovgivningen dækker også bestemmelser om dødshjælp. Der skelnes i Finland mellem aktiv og passiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp er ikke lovligt, men passiv dødshjælp som fx at indstille behandlingen af en døende patient tillades.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Frankrig

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
16% af franskmændene er over 65 (21% er over 60, dvs. 12,1 millioner mennesker). Det tal kan nå op på 30% i 2050. Der kan være 4 millioner mennesker over 80 i 2020 og op til 7 millioner i 2040.

I Frankrig er den forventede levealder 74,9 for mænd og 82,4 for kvinder (1999-tal fra INSEE). Denne forskel mellem kønnene er den højeste i hele EU. Den forventede levealder for de franske kvinder er den højeste i verden efter japanerne. Men den forventede levealder for mænd svarer til EU-gennemsnittet.

I gennemsnit er kvinderne syge eller i en afhængighedstilstand i lidt under 8 år og for mændene er tallet 5,5 år. Der er 1.417.000 personer over 60, som er psykiske eller mentalt syge/afhængige. Det tal kan stige med 6-14 % i 2010 og med 50 % i 2040.

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
Siden 1983 har den lovbestemte pensionsalder i Frankrig været 60. Men alderen er lavere for visse ansatte i den offentlige sektor (fx militærpersonale eller ansatte ved jernbanerne) samt kvinder, som har opfostret tre eller flere børn.

Den faktiske gennemsnitlige pensionsalder er 61,8 år. Kvinder går på pension, når de er 62,5 år og mænd når de er 60,5 år.

Ca. 10% af befolkningen går på pension før en alder af 60, 57,3% mellem 60 og 64 og 33,2 % i en alder af 65 eller mere. Den gennemsnitlige alder for de pensionerede franskmænd er 72.

I dag lever franskmændene i gennemsnitligt 20 år efter deres pensionering i forhold til 10,6 år i 1975.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
I Frankrig er den generelle pensionsordning en garanti om fuld pension (50%) for personer, der har betalt deres bidrag i 40 år. Ellers er udbetalingen mindre. Den maksimale pension er EUR 6.800 pr. år og en mindsteindkomst (såkaldt RMI) på ca. EUR 400 pr. måned for en enlig. Endvidere giver de sociale ydelser mange supplerende betalinger til ældre personer med lav indkomst: boligsikring, betaling af medicinudgifter, hjemmehjælp, plejetilbehør til hjemmepleje, osv.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Nej der er ingen lov, som tvinger børn - selvom de har en høj indtægt - til at sørge for underhold af deres forældre uanset deres alder eller afhængighedsforhold. På den anden side kan børnene bede en dommer om at udpege en værge for deres forældre og dermed håndtere deres ejendom, når forældrene ikke længere selv er i stand til det.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
I Frankrig kan en patient afvise behandling men en læge kan ikke. Ifølge principperne i den civilretlige lovgivning (§§16-1 og 16-3), som vedrører kroppens ukrænkelighed og integritet, kan en læge ikke tvinge en person til at udtrykke sit ønske om at acceptere medicinsk undersøgelse eller behandling. Men lægen skal informere patienten om alle konsekvenser af dennes afvisning og forsøge at overtale patienten (§35 i loven om medicinsk etik). Skulle en læge helt ekstraordinært vælge at indstille behandlingen af en patient, så skal han sikre sig, at behandlingen fortsættes ved at overføre patienten til en anden læge. Lægen kan kun tilsidesætte patientens ønsker, hvis der er tale om en påtrængende nødvendighed i ekstrem grad, eller patientens liv er i fare, patienten er mental syg eller til fare for sig eller andre. En læge, som afviser at hjælpe en såret eller syg person, som er udsat for en risiko, kan retsforfølges.

Er dødshjælp lovligt?
Nej. Dødshjælp er forbudt i Frankrig, uanset om det udføres af en plejer eller enhver anden, da "ingen person har ret til at tage sit eget liv med fortsæt" (lov om medicinsk etik, §38). Dødshjælp vurderes at være uforeneligt med loven, medicinsk praksis og etik, og det kan gøre plejeren skyldig i kriminelle og disciplinære forhold. I praksis tolererer man undladelse af behandling (passiv dødshjælp). Det består i at indstille behandlingen (fx hjerte- eller åndedrætshjælp) af døende patienter.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Portugal

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I 2000 var der 1.533.800 mennesker i Portugal over 64 år, svarende til 15,3 % af hele befolkningen.

I dag er den gennemsnitlige forventede levealder ved fødslen for en portugiser på 76,9 år
(73,47 år for mænd og 80,30 år for kvinder).

I dag er den raske forventede levealder ved fødslen for en portugiser 65,8 år (62,2 år for mænd og 69,4 år for kvinder).

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
I Portugal er den lovbestemte pensionsalder på 65. Men man kan gå på førtidspension i en alder af 55 så længe, at man har arbejdet i 30 fulde år (pensionen reduceres dog ved førtidspensionering).

I Portugal er den faktiske og gennemsnitlige pensionsalder 65 for mænd og 62 for kvinder.

10,7 % af den samlede portugisiske befolkning over 64 år er fortsat erhvervsaktive.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
Den portugisiske grundlov fastlægger, at alle portugisere har ret til socialhjælp og at ansvaret for de ældre er placeret hos staten. Alle ansatte samt staten indbetaler månedlige bidrag til en fond, som senere udbetales til medarbejderen i form af pension.

Herudover kan man supplere sin egen pension med pensionsopsparinger i banker og forsikringsselskaber. Efterspørgslen efter de supplerende pensionsordninger er i vækst.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Nej.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
Ja. Men hvis patientens liv kommer i fare kan den umiddelbare behandling kun afvises af patienten selv, og det skal ske udtrykkeligt og frivilligt (eller af familien, hvis patienten er ude af stand til at udtrykke sin vilje).
Men i det tilfælde kan lægen også afvise at fortsætte behandlingen af patienten.

Portugal har ingen specifik lov om patienttestamenter. Men der er intet som forhindrer en person i at lave et livstestamente, som fastlægger, at man ønsker at dø, hvis man fx er havnet i en kronisk uvirksom tilstand.

Er dødshjælp lovligt?
I Portugal er der ikke nogen særlig debat om dødshjælp. Der skelnes mellem aktiv og passiv dødshjælp (samt målrettet og assisteret selvmord), som begge er ulovlige i Portugal, og begge kan straffes med fængsel i op til 3 år (hvis de kan bekræftes).

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Spanien

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I Spanien er 16,2% af befolkningen over 65. Ca. 36.000 mennesker krydser denne grænse hver måned. Den forventede levealder er ca. 74,4 år for mænd og 81,5 år for kvinder.

Den forventede levealder for personer på vej mod 65 er 16 år for mænd og 19,8 år for kvinder. Spanien har oplevet en reel revolution i den forventede levealder, takket være forbedret sundhedspleje, fremskridt på det medicinsk-videnskabelige område og bedre levebetingelser. I dag når 85% af befolkningen den "ældre alder".

Der er i dag forholdsmæssigt flere mennesker over 65, fordi den generelle dødelighed samt børnedødeligheden er faldet og fordi der er færre unge mennesker.

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
I Spanien er den generelle regel, at man går på pension i en alder af 65 år. Det er det lovbestemte krav, men der er undtagelser, fx i form af førtidspensionering.

Øget alderdom lægger et betydeligt pres på det sociale system med omkostninger til pensioner og sundspleje.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
I Spanien er den gennemsnitlige alderspension på ca. EUR 555. Det præcise beløb afhænger af det antal år, man har arbejdet og indbetalt til socialforsikringen.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
I Spanien kræves det at slægtninge, både efterkommere og forældre, hjælper med underhold af hinanden i henhold til bestemmelserne i den spanske civilretlige lovgivning om underhold af slægtninge (kapitel VI, §§ 143-144).

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
I Spanien er et lovligt at afvise behandling ifølge §10.9 i lov 14/1986, dateret 25. april:

Alle har følgende ret hvad angår den respektive offentlige sundhedsadministration: (9) At afvise behandling bortset fra i det tilfælde, som fremgår af afsnit 6; hvor man skal anmode om frivillig fritagelse ifølge bestemmelserne i afsnit 4 i §6.

§6. Ved det frie valg blandt de nævnte muligheder, som fremlægges for patienten af den læge, som er ansvarlig for den pågældende sag. Der kræves et forudgående skriftligt samtykke fra personen ved enhver indgriben, undtagen i følgende tilfælde:

a) Hvor undladelse af indgriben udgør en fare for den offentlige sundhed.
b) Hvor patienten ikke er i stand til at træffe egne beslutninger, hvorfor retten til at træffe beslutninger overføres til patientens familie eller nærmeste slægtninge.
c) Hvor situationens påtrængende nødvendighed ikke tillader forsinkelse, da det kan medføre uoprettelig skade eller hvor der er tale om livsfare.

Er dødshjælp lovligt?
I Spanien anses dødshjælp eller assisteret selvmord for at være strafbart i henhold til §143.4 af straffeloven, organisk lov 10/1995 dateret 23. november: "Enhver, som forårsager eller aktivt deltager ved direkte og nødvendig handling i døden af en anden, bortset fra ved et udtrykkeligt, seriøst og entydigt ønske fra denne person, såfremt offeret lider af en alvorlig sygdom som med sikkerhed medfører døden eller alvorlig, permanent lidelse, som ikke nemt lader sig undgå, skal straffes en grad eller to grader mindre end som nævnt i pkt. 2 og 3 af denne bestemmelse".

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Storbritanien

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I England er 18,1% af befolkningen i dag over 65. I 2031 vil næsten en fjerdedel af den engelske befolkning (23%) være over 65. Væksten ventes at falde og i 2051 ventes kun 24% af befolkningen at være 65.

I dag er den gennemsnitlige forventede levealder for en person i England på 77,5 år (75 for mænd og 79,9 for kvinder). Selvom England ikke har en god måling af den raske forventede levealder, så peger foreløbige undersøgelser på, at den raske forventede levealder er ca. 10 år mindre end den samlede forventede levealder.

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
I England er der ingen fast pensionsalder - du kan fortsætte med at arbejde lige så længe, at du har lyst. Men der er en bestemt alder, hvor du bliver berettiget til at modtage statspension; den er i dag 60 for en kvinde og 65 for en mand. Mellem 2010 og 2020 vil statspensionen for kvinder stige. Den 6. april 2020 vil alderen for at modtage statspension være 65 for både mænd og kvinder.

På trods af forskellen mellem kønnene for hvornår du kan få statspension, så er den gennemsnitlige pensionsalder for både mænd og kvinder i England omkring 65. Det laveste i EU er 59 år for de italienske kvinder og den højeste er 67 år for danske mænd og kvinder.

England har et af de laveste niveauer for hvor mange ældre mennesker, der er aktive på arbejdsmarkedet i den industrialiserede verden. Der er kun 5,2% af alle mennesker over 65 med lønnet arbejde i forhold til 10,2% i Sverige, 12,4% i USA og 22,1% i Japan.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
Den fulde statspension er i dag GBP 75,50 pr. uge (EUR 119,09). Hvis man ikke har betalt til National Insurance i nogle år (fx fordi man har arbejdet i udlandet i en stor del af livet), så får man kun en del af den fulde statspension.

I disse tilfælde og de tilfælde hvor en person ingen pension har udover statspensionen, så øger regeringen vedkommendes indtægt til GBP 98,15 (EUR 154,76) for en enlig eller GBP 149,80 (EUR 236,21) for et par. Det er mindstegrænsen for en indtægtsgaranti.

Fra og med april 2003 bliver man som pensionsopsparer belønnet af pensionskreditordningen for at have sparet op i sit arbejdsliv eller for at arbejde efter pensionsalderen.

Den engelske National Health Service yder gratis sundhedspleje til alle engelske statsborgere og dem, som er gået på pension. Der ydes ekstra hjælp til folk med handicap.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Nej. Hvis en ældre person i England skal på plejehjem, så skal vedkommende formentlig sælge sit hus for at kunne betale for plejen. Hvis et ældre menneske ikke har nogen ejendom at sælge, så dækker staten plejeomkostningerne helt eller delvist.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
I England er det lovligt for en kompetent voksen person at afvise behandling, selvom det givetvis vil reducere vedkommendes forventede levealder. Der er undtagelser, fx patienter som behandles for en mental sygdom og som er indlagt i henhold til den engelske Mental Health Act fra 1983.

Situationen for børn under 18 er ikke helt klar, og der sker en favorisering af børn i behandling. I nogle tilfælde kan børn under 18 år give samtykke til, at behandlingen fortsætter, selvom om det er mod forældrenes ønske. Men hvis et barn under 18 afviser behandling, så kan forældrene tilsidesætte den beslutning. I ekstreme tilfælde kan man bede domstolene om en vurdering for at finde ud af, om lægen skal fortsætte sit arbejde.

Er dødshjælp lovligt?
I henhold til den engelske Human Rights Act fra 1998 er en persons ret til at leve beskyttet ved lov.

I England er det ulovligt at hjælpe nogen med at tage deres eget liv. I en sag for nylig fik Diane Pretty, som var en kvinde med stort handicap, afvisning på en tilladelse til hendes mand om at hjælpe hende med at dø. Hendes sygdom betød, at hun ikke kunne tage sit liv uden hjælp. I henhold til engelsk lov kunne hun kun vælge at dø, hvis hun var fysisk i af stand til at gøre det selv.

Dødshjælp er kriminelt og behandles som mord og kan give dødsstraf. Men det er lovligt for en patient at afvise en livsforlængende behandling.

I visse tilfælde kan medicinsk behandling på lovlig og etisk korrekt vis trækkes tilbage af lægerne, når det ikke nytter at fortsætte, eller når der ikke kan opnås fremskridt hermed.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

Tyskland

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I Tyskland har mere end 16% af befolkningen i dag en alder på 65 eller højere (19,97 % af kvinderne og 13,17 % af mændene). Det betyder, at der i Tyskland i dag er flere over 65 år end der er 15 år eller yngre.

I 2030 vil mere end 26 % af tyskerne være over 65 (næsten 29 % af kvinderne og 23.4 % af mændene). og i 2050 ventes næsten hver tredje kvinde (32 %) og hver fjerde mand (25 %) i Tyskland at være 65 eller ældre.

I øjeblikket er den gennemsnitlige forventede levealder i Tyskland på 77,5 år (74,4 for mænd og 80,6 for kvinder). Statistisk vil en mand, som i dag er 60, leve i yderligere 19 år, mens en kvinde på samme alder har en forventet levealder på 83,3 år.

Ifølge WHO så er den raske forventede levealder i Tyskland på 69,4 år (67,4 år for mænd og 71,5 år for kvinder).

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
Den lovbestemte pensionsalder i Tyskland er 65 men der er mange afvigende bestemmelser for særlige grupper på arbejdsmarkedet. På grund af den måde som ældrepensionen er sat sammen på, så er der i Tyskland ingen oplysninger om den gennemsnitlige pensionsalder.

I 2000 var den gennemsnitlige pensionsalder for mennesker med statspension på 57 år. Den gennemsnitlige pensionsalder for mennesker med en obligatorisk pensionsordning ("gesetzliche Rentenversicherung"; primært lønmodtagere) var i 2000 på 60,2 (59,8 for mænd og 60,5 for kvinder).

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
I Tyskland er der mange mennesker, som arbejder direkte for staten eller organisationer i henhold til den offentlige lovgivning ("Beamte", dvs. tjenestemænd, embedsmænd, dommere, osv.), som er berettigede til en statspension ("öffentlich-rechtliches Altersicherungssystem").

De fleste af de almindeligt ansatte tyskere er juridisk forpligtet til at investere i en obligatorisk pensionsordning ("gesetzliche Rentenversicherung"), som efter pensionering giver en månedlig betaling i henhold til den tidligere lønindkomst. I ordningen er det de mennesker, som i dag har et arbejde, der skal sørge for at tjene de penge, der skal til for at betale for pensionen for de ældre i den samme periode. Som følge af ændringerne i befolkningens alderssammensætning og den resulterende voksende byrde på mennesker i arbejde har ordningen været et af de mest omdiskuterede politiske emner i de seneste år i Tyskland. Selvstændige er ikke juridisk forpligtet til at investere i ordningen men kan gøre det på frivillig basis.

Der er endvidere mange tyskere, som har en privat alderspension for at sikre en rimelig månedlig indkomst, når de går på pension.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Under visse omstændigheder er børn faktisk juridisk bundet i Tyskland i dag til at hjælpe deres forældre. Ældre mennesker, som ikke har ret til nogen form for pension og som heller ikke har nogen alderspension eller nogle aktiver kan, som alle andre i nød, søge om socialhjælp. I det tilfælde vil myndighederne dog kræve pengene betalt tilbage af modtagerens børn, hvis deres månedlige indkomst overstiger et bestemt beløb.

Med virkning pr. 1. januar 2003 er der trådt en ny lov i kraft, som garanterer en vis grundindkomst for alle over 65, som har brug for det. Det betyder, at et barn som tjener mere end EUR 100,000 om året og som har forældre over 65, vil være ansvarlig for at hjælpe.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
I Tyskland kan enhver patient vælge mængden og omfanget af medicinsk behandling. Enhver person, som er i stand til at give sit samtykke kan lave et livstestamente, som fastlægger den medicinske behandling i det tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til at fortælle lægen, hvad han ønsker. Det kan laves skriftligt eller ved at udpege en anden som en fortrolig person. Unge mennesker under 18 kan også lave et livstestamente, men så skal lægen have samtykke fra den unge persons værge.

Men aktiv dødshjælp er ulovligt i Tyskland og kan ikke tilbydes, selvom det fremgår af patientens livstestamente.

Er dødshjælp lovligt?
Da selvmord ikke er en kriminel handling i Tyskland, så anses assisteret selvmord generelt heller ikke for at være ulovligt, så længe at det sidste skridt i aflivningen (fx det at synke gift) selv foretages af den selvmorderiske person. Men hvis den person, som hjælper til, er nær familie eller en læge, så kan han eller hun retsforfølges, fordi vedkommende anses for at være garant for patientens eller slægtningens liv.

Enhver form for aktiv dødshjælp er ulovligt i Tyskland, selvom personen insisterer. Men man har løbende diskuteret dødshjælp i Tyskland, specielt siden aktiv dødshjælp blev lovligt i Holland.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union

European Union

Hvor stor en del af befolkningen er over 65 og hvad er den almindelige og raske forventede levealder i dag?
I EU er den gennemsnitlige forventede levealder ved fødsel på 78,6 år (74,7 for mænd og 82,5 for kvinder).

Tingene er mere komplicerede med den gennemsnitlige raske og forventede levealder i EU. I takt med at den forventede levealder øges ved fødsel og en højere alder, så bliver livskvaliteten af det længere liv et centralt emne. Konceptet med den raske og forventede levealder (svarer til den aktive og forventede levealder eller den sygdomsfrie og forventede levealder) henviser til det gennemsnitlige antal år, som man kan forvente at leve uden funktionsbegrænsninger som følge af en kronisk sygdom. Det er svært at lave en præcis sammenligning af målingerne af den raske og forventede levealder for landene, da der anvendes forskellige beregninger og koncepter. Du kan få flere oplysninger her:
http://www.ifa-fiv.org/menu7_demographie/menu7_ageing_ang.htm
http://www.unece.org/stats/links.htm

En ud af hver tredje europæer er over 50 år, hver femte er over 60. Ved begyndelsen af det 20. århundrede var den forventede levealder i Europa på 47 år, mens den var nået op på 65 år 100 år senere.

I 2050 ventes den europæiske befolkning at have en forventet levealder ved fødslen på 77 år i gennemsnit.

Hvad er den lovbestemte pensionsalder og hvad er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder (grundet førtidspensionering, osv.)?
Selvom der er forskellige systemer i landene, så har de fleste europæiske lande en lovbestemt pensionsalder på 65. I dag er den nuværende gennemsnitlige pensionsalder i Europa på 60 år for kvinder og 59,5 for mænd.
NB: Data vedrører EU-15.

Hvordan garanteres basisindtægten for et ældre menneske i henhold til loven?
I Europa er de sociale sikkerhedssystemer forskellige fra land til land. Men Den Europæiske Union udgav fornyelig et stort antal rapporter og undersøgelser for at fremme en mere ensartet politik.

Skal børnene sørge for underhold af deres forældre?
Den Europæiske Kommission eller Parlamentet har ikke udarbejdet nogen lov eller anbefaling på det område.

Er det lovligt at afvise lægebehandling?
Den Europæiske Kommission eller Parlamentet har ikke udarbejdet nogen lov eller anbefaling på det område.

Er dødshjælp lovligt?
Den Europæiske Kommission eller Parlamentet har ikke udarbejdet nogen lov eller anbefaling på det område.

Denmark Finland France Portugal Spain Untited Kingdom Germany European Union
Danmark Finland Frankrig Portugal Spanien Storbritanien Tyskland Europæiske Union


Castellano 
Català 
Dansk 
Deutsch 
English 
Français 
Italiano 
Português 
Suomi 
Svenska 
 
©2002 bionet