Få
mere at vide om følgende emner.
Kan en kvinde retsforfølges,
hvis hun bliver gravid, selvom hun ikke er vidende om sin
HIV-infektion?
Kan en læge risikere at blive retsforfulgt,
hvis han hjælper HIV-smittet kvinde med at blive gravid?
Er HIV-testen en del af fødselsforberedelserne?
Har en HIV-smittet kvinde ret til abort?
Kan en HIV-smittet person lovligt adoptere et
barn?
Har alle, som er HIV-smittet, adgang til antiretrovirus
behandling og hvem betaler for det?
Klik på et emne
for at læse mere. Klik her
for at vælge land.
Kan en kvinde retsforfølges,
hvis hun bliver gravid, selvom hun ikke er vidende om sin
HIV-infektion?
Danmark
Nej, i Danmark er det lovligt for en HIV-smittet
kvinde at blive gravid. Derfor kan hun ikke retsforfølges
for at for at blive gravid.
Finland
Nej, en kvinde kan ikke retsforfølges
for at blive gravid uanset omstændighederne.
Frankrig
Nej. I Frankrig er der ingen lov, som forbyder
en kvinde at blive gravid. En kvinde, som er klar over, at
hun er HIV-smittet, eller sågar døende, har stadig
frit valg og kan bestemme om hun vil have et barn eller ej.
Risikoen for at en kvinde viderefører sin HIV-infektion
til hendes barn er med medicinsk behandling 2-3%, hvilket
er 7-8 gange mindre end for ti år siden.
Portugal
Nej, i Portugal kan ingen forbyde en kvinde
i at blive gravid uanset omstændighederne.
Spanien
Nej, det er på ingen måde muligt
for nogen i Spanien at forhindre en kvinde i at blive gravid.
Storbritanien
Nej, i England kan ingen forhindre en kvinde
i at blive gravid uanset årsagen.
Tyskland
Nej, i Tyskland kan ingen forbyde en kvinde
at blive gravid under nogen omstændigheder.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Kan en læge risikere
at blive retsforfulgt, hvis han hjælper HIV-smittet
kvinde med at blive gravid?
Danmark
I Danmark er det lovligt for en HIV-smittet
kvinde at få et barn. Og hvis kvinden lever i et heteroseksuelt
forhold er det lovligt, at lægen hjælper hende
med at blive gravid. I Danmark må læger kun foretage
kunstig befrugtning af kvinder, der lever i et heteroseksuelt
forhold. Det gælder alle kvinder, uanset om de er HIV-smittede
eller ej. Hvis kvinden er HIV-smittet skal lægen undersøge
hendes helbred og informere hende om eventuelle risiko ved
graviditeten. På baggrund af undersøgelsen kan
lægen fraråde og også nægte at hjælpe
kvinden med at blive gravid.
Finland
Der er ingen bestemmelser på det
område.
Frankrig
I Frankrig er det lovligt for en læge
at hjælpe en HIV-positiv kvinde med at få et barn,
selv ved brug af medicinske hjælpeteknikker (MAP). Bortset
fra behandling mod manglende frugtbarhed er HIV-sero-positivitet
også en lovlig indikation for brugen af MAP-teknikker,
da de reducerer risikoen for at overføre virus til
en sero-negativ partner. Hvis en kvinde er smittet, kan hun
blive kunstigt befrugtet med sæd fra sin mand. Hvis
en mand er smittet, kan man rense hans sæd og måle
virus-tallet. Ofte er det muligt at indsprøjte et sædlegeme
direkte ind i livmoderen (ICSI).
Denne praksis reguleres af et juridisk
dokument (dekret af 10. maj 2001 vedrørende god klinisk
og biologisk praksis i forbindelse med medicinsk assisteret
fremavling). Her defineres kriterierne for at inkludere par
og organiseringen af de medicinske hjælpeforanstaltninger.
Portugal
I Portugal risikerer en læge, som
har hjulpet en HIV-smittet kvinde med at blive gravid, ikke
at blive retsforfulgt.
Spanien
Nej, ikke i princippet. Læger vurderer
risikoen på det pågældende tidspunkt og
informerer ud fra den specielle situation patienten, således
at hun kan give sit samtykke på et velinformeret grundlag.
En læge kan imidlertid retsforfølges for pligtforsømmelse,
hvis et barn fødes med HIV.
Storbritanien
Nej. I England kan enhver læge både
offentligt og privat hjælpe en HIV-smittet kvinde med
at blive gravid.
I tilfælde af IVF-behandlinger kan
et HIV-smittet par modtage behandling. Men par, hvor det kun
er manden som har HIV, har større sandsynlighed for
at modtage behandling. Det skyldes, at mandens sæd kan
vaskes for dermed at fjerne infektionen.
Tyskland
I Tyskland risikerer en læge, som
har hjulpet en HIV-smittet kvinde med at blive gravid, ikke
at blive retsforfulgt, men der kan anlægges et erstatningskrav
mod lægen, hvis der efter en assisteret fødsel
(ved kunstig befrugtning eller IVF) fødes et barn,
som er HIV-smittet.
Selv hvis der tages alle mulige lægelige
forholdsregler, så er der stadig en risiko på
under 2% for, at et barn med en HIV-smittet mor kan smittes
i løbet af graviditeten, ved fødselsveer eller
selve nedkomsten. Risikoen anses ikke for at være "teoretisk"
(som fx den meget, meget lille risiko for overførsel
af virus efter afvaskning af sperm fra en HIV-positiv mand).
Derfor kan der anlægges et civilt søgsmål
mod en læge med krav om erstatning, hvis barnet fødes
HIV-positivt. Som følge af den usikre juridiske situation,
ønsker lægerne i Tyskland ikke at løbe
nogen risiko med at udføre kunstig befrugtning eller
IVF på en HIV-positiv kvinde.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Er HIV-testen en del af
fødselsforberedelserne?
Danmark
En gravid kvinde er ikke forpligtet ifølge
loven til at tage en HIV-test. HIV-test tilbydes særlige
risikogrupper som asiater, afrikanere, lesbiske og narkomaner,
som tager narkotika med sprøjter.
Finland
En HIV-test er ikke tvungen og foretages
ikke uden moderens samtykke. Men hvis moderen er HIV-smittet,
kan infektionen kun undgås, hvis der tages medicin tidligt
nok i forløbet. Hvis der opdages en HIV-infektion,
kan medicinering ikke indledes uden moderens samtykke.
Frankrig
Ja. Siden 1993 har man i Frankrig anbefalet
en HIV-test under graviditeten, men den er ikke obligatorisk
(lov 93-121 i den offentlige sundhedslovgivning) i modsætning
til blodforgiftning og røde hunde, som der testes systematisk
for. Det franske system er baseret på princippet om
frit og kvalificeret samtykke samt retten til information
og behandling. Lægerne skal tilbyde enhver gravid kvinde
at få en HIV-test i løbet af den første
prænatale undersøgelse, men kvinden kan frit
acceptere eller afvise tilbudet. I praksis accepterer de fleste
at få en HIV-skanning.
Nogle læger foretrækker, at
testen er obligatorisk, men det møder stærk modstand
i Frankrig. I marts viste en afstemning i det nationale AIDS-råd
fuld enighed om at afvise systematiske tests, men der blev
også fremsat to ændringsforslag til lovgivningen.
Den første anbefaling var, at man skal søge
at opnå et udtrykkeligt samtykke fra den gravide kvinde
for at undgå, at der foretages en test uden kvindens
viden (normal praksis ifølge AIDS-rådet). Den
anden anbefaling var, at man skulle overveje to yderligere
tests (ved udgangen af sjette måned og under den sidste
prænatale undersøgelse) for at kortlægge
en eventuel infektion under graviditeten.
Portugal
I Portugal kræves der ikke en HIV-test
ifølge loven. Men gravide kvinder anbefales at tage
en test.
Spanien
I Spanien anbefales kvinderne at få
foretaget en HIV-test, men det er ikke lovbefalet.
Lægen bør oplyste patienten
om testen og tilbyde den, men kan ikke tvinge en kvinde til
at tage den. Der har været gjort forsøg på
at gøre HIV-testen obligatorisk for at kunne give barnet
den bedste behandling, men i øjeblikket er der kun
tale om en anbefaling. I Katalonien er problemstillingen behandlet
i en særlig rapport udarbejdet af Bioetisk Udvalg i
Katalonien (www.gencat.es/scs/cbc)
Storbritanien
HIV-test bliver snart tilbudt alle gravide
kvinder som fast rutine. I dag tilbydes testen som fast rutine
i alle barselsenheder i England. Udførsel af testen
uden samtykke klassificeres som en lovovertrædelse.
Der findes nu spændende nye behandlinger,
som reducerer risiciene for en overførsel af HIV fra
moder til baby ganske betragteligt. Det har fået lægerne
til at presse alle gravide kvinder til at tage en HIV-test,
så overførsel fra moder til baby kan undgås.
Hvis det er nødvendigt med statistiske
data, kan man foretage en tilfældig og anonym HIV-prøve
på grundlag af overskydende blodprøver. Prøverne
kan ikke spores til patienten og lægepersonalet kan
ikke vide, hvilken patient en prøve stammer fra.
Tyskland
I Tyskland anbefales HIV-test til gravide
kvinder, men det er ikke et lovkrav. Men ifølge den
gældende fortolkning af lovgivningen er lægen
juridisk forpligtet til at informere kvinden om HIV og til
at tilbyde en test. Der er mange eksperter, som slår
til lyd for en obligatorisk test, fordi de medicinske forholdsregler
med forhindring af moder-barn overførsel af virus kun
kan tages, hvis kvinden og hendes læge er bekendt med,
at den gravide kvinde er HIV-smittet.
I Tyskland kan en HIV-test generelt set
kun udføres på lovlig vis, hvis patienten samtykker.
Foretages der en HIV-test uden samtykkes anses det i henhold
til loven for legemskrænkelse.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Har en HIV-smittet kvinde
ret til abort?
Danmark
HIV-smittet gravide kvinder har ingen særlig
stilling i Danmark. Som alle andre kan hun få en lovlig
abort frem til 12. uge af sin graviditet. Abort efter den
12. uge er kun mulig, hvis der opstår komplikationer
- som for enhver anden gravid kvinde.
Finland
Abort tillades som følge af sundhedsmæssige
og økonomiske årsager. En HIV-positiv kvinde
kan få en abort frem til den 24. graviditetsuge.
Frankrig
I Frankrig har valgfri abort været
lovligt siden 1974. Enhver kvinde kan beslutte at afslutte
sin graviditet frem til den 12. uge . Herefter skal aborten
være medicinsk begrundet og den tillades kun under helt
særlige omstændigheder, fx hvis moderens eller
det ufødte barns helbred er i fare, eller hvis barnet
lider af en uhelbredelig sygdom eller af en alvorlig medfødt
defekt (fx anencefali).
Portugal
I Portugal er abort kun lovlig i tilfælde
af, at moder eller barn udsættes for en alvorlig risiko,
og i tilfælde af graviditet som følge af voldtægt.
Hvis kvinden er HIV-smittet, er abort derfor en lovlig mulighed.
Spanien
Hvis alle lovens krav og sammenhænge
er opfyldt, kan HIV betragtes som gyldig grund for terapeutisk
abort.
Storbritanien
Abort er lovligt i England. Normalt foretages
en abort mellem den 12. og 14. graviditetsuge. Men det er
tilladt, at få en abort frem til sidste del af den 24.
graviditetsuge. Der kan kun foretages en abort efter 24. uge,
hvis graviditeten er en trussel for moderens liv eller i tilfælde
af alvorlig fostermisdannelse.
For at få en abort i England behøver
en kvinde samtykke fra 2 læger. Da der er mindre end
2% risiko for at HIV-smitte overføres fra moder til
baby, så kan HIV ikke i sig selv være årsag
til at få en abort.
Tyskland
I Tyskland er abort normalt ulovligt, men
loven gælder ikke de første 12 uger af en graviditet,
så længe kvinden har søgt officiel rådgivning.
Hvis kvinden er HIV-smittet, er det også muligt at foretage
en lovlig abort efter den 12. uge.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Kan en HIV-smittet person
lovligt adoptere et barn?
Danmark
Den danske lov om adoption siger, at barnets
tarv ikke på nogen måde må reduceres som
følge af de fysiske og mentale sundhedsforhold hos
adoptionsforældrene (bekendtgørelse om godkendelse
af ansøger fra 2000). Det er op til adoptionskomiteen
at evaluere, om de specifikke fysiske og mentale forhold er
acceptable. Der har endnu ikke været indgivet ansøgninger
fra en HIV-smittet person, men ifølge den offentliggjorte
vejledning så skal en person med HIV eller AIDS ikke
regne med at blive godkendt som adoptionsforældre.
Finland
Adoptionslovgivningen omfatter ikke bestemmelser
vedrørende ansøgerens helbred. Det generelle
princip er, at sygdom ikke bør forhindre adoption,
så længe at det ikke udgør en risiko, mens
barnet er ungt. Den normale adoptionsproces omfatter en lægeundersøgelse
og lægens udtalelse spiller en afgørende rolle,
når adoptionsforældrenes egnethed vurderes. Ved
adoption fra udlandet kræves der en HIV-test af barnet
og mange lande kræver også, at forældrene
HIV-testes. Når der adopteres et finsk barn, er HIV-testen
ikke automatisk en del af lægeundersøgelsen.
Frankrig
I Frankrig godkendes adoptioner lokalt
efter at der er udført en række undersøgelser
af en særlig gruppe på ca. 20 personer. En ansøger
skal være mindst 28 år gammel og enlig eller gift.
Udover mange andre kvalifikationskrav skal ansøgeren
vise, at han eller hun er fysisk og mental rask. Det sker
ved, at ansøgeren vælger en praktiserende læge
og en psykiater fra en liste, som fås fra adoptionskontoret.
Den praktiserende læge kan foreslå, at der foretages
en HIV-test, men den er ikke obligatorisk. Lægen skal
bekræfte, at der ikke vil være nogen kontraindikationer
ved adoptionen af barnet.
Portugal
Det forbydes ikke i henhold til loven.
Men adoption er en lang og indviklet proces i Portugal og
det er praktisk umuligt for kronisk syge at adoptere et barn.
Spanien
Det er ikke nogen særlig grund til
at udelukke personer fra at adoptere børn
I Spanien anvendes et komplekst system
til at vurdere, om personer er egnede til at adoptere børn.
Dette system sikrer de adopterede bedst muligt og omfatter
både psykologiske og fysiske tests, som bliver vurderet
af forskellige grupper.
Storbritanien
Ifølge de engelske adoptionsregler
kan en potentiel adoptionsansøger ikke automatisk afvises
på grund af alder, sundhedstilstand eller andre faktorer.
Det er derfor overladt til adoptionsmyndighederne at afgøre,
hvorvidt ansøgeren er kvalificeret.
Men en ansøger skal gennemgå
omfattende undersøgelser af vedkommendes egnethed,
herunder lægeundersøgelser, og derfor er der
kun ringe sandsynlighed for, at en person med en længerevarende
sygdom godkendes til at kunne adoptere.
Tyskland
Adoptionslovgivningen i Tyskland kræver,
at forældrene er kvalificerede og egnede. Det er derfor
overladt til den myndighed, som behandler adoptionerne, at
beslutte om et ansøgerpar er kvalificeret. Da processen
omfatter flere omfattende sundhedsundersøgelser, er
det praktisk umuligt for kronisk syge at adopteret et barn.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til
spørgsmålene]
Har alle, som er HIV-smittet,
adgang til antiretrovirus behandling og hvem betaler for det?
Danmark
I Danmark har alle, som behøver
medicinsk behandling mod HIV, adgang hertil. Enhver person
med fast adresse i Danmark er garanteret behandling af den
offentlige sygesikring. Behandlingen mod HIV udføres
af hospitalerne, som også udleverer de anvendte antiretrovirus
lægemidler. Den offentlige sygesikring betaler for lægemidlerne
og for behandlingen (rutineovervågning af t-celletal
i patientens blod). Andre indbyggere som fx flygtninge, der
søger om politisk asyl, kan også få gratis
behandling på det offentliges regning.
Finland
HIV-behandling er gratis for de finske
borgere.
Frankrig
I Frankrig har enhver lovmæssig borger
ret til medicinsk behandling samt behandling af HIV-infektion,
også selvom vedkommende ikke har betalt til den sociale
forsikringsfond, som finansieres af lønmodtagerne.
Det er denne fond, som finansierer lægemidler, medicinsk
behandling (fx analyse af virustal, antistoffer og t-lymfocyttetal)
samt hospitalsindlæggelser. Behandling af personer med
en tillægsforsikring (gensidig) og som er dækket
af den offentlige sygesikring finansieres dels af staten og
det gensidige forsikringsselskab. En skanningstest er gratis
og anonym.
Portugal
Ja. i Portugal kan næsten alle, som
har brug for antiretrovirus behandling, også få
det. For flertallet er behandlingen en del af det nationale
sundhedssystem og udgiften dækkes af staten (selvom
der også anvendes sygeforsikringssystemer i stigende
grad). De eneste mennesker, som ikke kan få behandling,
er dem, som lever illegalt i Portugal.
Spanien
I Spanien er det offentlige sundhedsvæsen
gratis og åbent for alle, så det offentlige betaler
for behandlingen. Der har været stillet spørgsmålstegn
ved, om det også gælder personer uden spansk statsborgerskab
og personer, som ikke har opholdstilladelse, men kriteriet,
om at systemet er
tilgængeligt for alle og om solidarisk
sundhedspleje, er dybt forankret, og det offentlige betaler
de udgifter, der er forbundet med denne behandling.
Storbritanien
Ja, og behandlingerne ydes gratis af det
engelske NHS. Men behandlingsomfanget kan variere rundt omkring
i landet afhængig af, hvor tæt man er på
et større regionalt hospital med et særligt professionelt
HIV-center. Ved at anvende privat behandling eller flytte
til et område med de bedste HIV-faciliteter kan man
prøve at opnå den bedst mulige behandling.
Tyskland
I Tyskland har stort set alle, som har
behov for behandling mod HIV, mulighed for det. Det fleste
mennesker har en sygdomsforsikring, og alle slags forsikringsselskaber
skal betale for behandlingen. Har man ikke en sygdomsforsikring,
betales medicin og den nødvendige behandling af det
offentlige (herunder for den rutinemæssige overvågning
og kontrol af mængden af t-celler i patientens blod).
Det er kun folk, som lever illegalt i Tyskland, der ikke har
mulighed for behandling.
Europæiske Union
Der findes intet gældende EU-direktiv
eller nogen anbefaling på det punkt. Det anses for at
være et nationalt anliggende.
[Tilbage til spørgsmålene]
|
