Hvordan kan man lave en tomatplante, som insekter ikke kan li'?

Hvad er gener, og hvor findes de?
Der er gener i alt, der lever eller har levet engang. Der er gener i mennesker, fluer, frikadeller, tomater, bakterier og så videre. En bøf på 200 g indeholder 750.000.000.000.000 gener.

Et gen er en kode, som bestemmer, hvordan vi ser ud, og hvilke egenskaber vi har. Det er for eksempel generne, der bestemmer, om vi har blå eller brune øjne. Halvdelen af generne får vi fra vores mor, og den anden halvdel kommer fra vores far.

Planter har også gener. Det er generne, der bestemmer, hvilken farve blomsterne har, og hvor høj en plante kan blive. Ligesom hos os mennesker vil plantens egenskaber blive overført til dens "børn" - blomsterfrøene, som bliver til nye planter.

Hvad er gensplejsning?
Når man gensplejser, ændrer man på generne, og dermed på egenskaberne. For eksempel kan man gensplejse jordbær, så de holder sig friske i længere tid, og ris kan gensplejses, så de indeholder flere vitaminer.

Når en forsker gensplejser en plante, betyder det, at han sætter et fremmed gen ind i plantens egne gener. Det kan for eksempel være et gen fra en bakterie, der tåler sprøjtegift. Resultatet er, at planten får den egenskab, som genet koder for. Den gensplejsede plante kan altså også tåle sprøjtegift.

Man kan flytte gener fra én art til en anden art, når man gensplejser. Det er fordi alle gener, både gener fra mennesker, dyr, planter og bakterier er lavet af de samme stoffer. Gensplejserne har derfor en enorm mængde af egenskaber at vælge imellem.

Hvordan arbejder en gensplejser?
Gensplejsning af planter foregår i flere trin:

Hvordan ved man om gensplejsningen er lykkedes?
Det er sjældent, at man med det blotte øje kan se, om en plante eller et dyr er gensplejset. Derfor har forskere udviklet nogle smarte teknikker, der kan hjælpe dem.

For eksempel kan en særlig farvetest afsløre om en plante er gensplejset. Allerede når planten gensplejses, indsætter forskeren et ekstra gen i planten, et såkaldt markørgen. Markørgenet kan have forskellige egenskaber. En mulighed er, at det skaber en farveændring, hvis planten bliver udsat for en kemisk test.

Forskeren kan på den måde se om en plante er gensplejset ved at lave en kemisk test og iagttage plantens farve.

Hvad er forskellen på gensplejsning og traditionel forædling?
Længe før gensplejsningen blev opfundet, har landmænd forbedret deres afgrøder ved det, vi i dag kalder traditionel forædling.

Forædling er, når man krydser de bedste, største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden for at få en plante eller et dyr, der er endnu bedre, større, flottere eller mere lækkert.

Ved traditionel forædling overføres gener fra en plante til en anden. Ved gensplejsning sker der også en overførsel af gener til en plante, men måden at gøre det på er meget anderledes.

Gensplejsning er en mere præcis teknik, hvor man kan nøjes med at overføre de ønskede egenskaber. Ved traditionel forædling kan man ikke undgå, at også andre karaktertræk bliver overført.

Ved traditionel forædling kan egenskaber kun blive udvekslet mellem samme eller næsten samme arter. Ved gensplejsning kan egenskaber blive overført fra én art til en helt anden art, endda mellem planter og dyr.

Gensplejsning er mindre tidskrævende end traditionel formidling.

Hvordan kan generne ellers blive ændret?
Det er ikke kun gensplejsning, der kan bruges til at ændre på generne i planter og dyr.

Spontane ændringer, røntgenstråler, kemikalier og traditionel forædling kan også ændre på egenskaberne for en plante eller et dyr

Spontan ændring af generne finder sted naturligt, og nogle gange har det ingen effekt. En spontan ændring kan både føre til gode og dårlige egenskaber. Metoden er ikke særlig god, hvis man ønsker målrettede ændringer.

Røntgenstråler og kemikalier kan bruges til at ændre på generne. Begge dele bruges nogle gange til planteforædling.

Ved traditionel forædling krydses nært beslægtede planter eller dyr. Det kan være raps og agerkål eller en hest og et æsel. På den måde får man forskellige kombinationer af generne i afkommet. Afkom med de ønskede egenskaber bliver udvalgt gennem flere generationer. De afgrøder og husdyr, vi kender i dag, er et resultat af traditionel forædling.

Kan man gensplejse alt?
Ja. I princippet kan man gensplejse alt levende - både dyr, mennesker, planter og bakterier.

Du kan altså godt overføre egenskaber fra en fisk til et jordbær. Men jo mindre de to arter ligner hinanden, des sværere er det. Det er lettest at gensplejse beslægtede arter.

Man kan ikke flytte alle egenskaber. Nogle egenskaber opstår nemlig ved, at mange gener spiller sammen. Det er sjældent, at forskerne har nok overblik over sådanne samspil til at kunne håndtere dem.

I øjeblikket arbejder forskere intenst på at kortlægge generne i mennesket og i svinet. Måske kan det give dem en viden og et overblik, som gør, at de i fremtiden kan lave endnu mere komplicerede gensplejsninger end i dag.

Hvad er arvelighed?
Hvad er et gen?
Hvad er et kromosom?
Hvad er DNA?
Hvad er et protein?
Hvad er mitose/meiose?
Genetisk sygdomstest
Skridt fra et menneskefoster til behandling
Hvordan får man fat i stamceller fra et foster?