Hvordan
kan man lave en tomatplante, som insekter ikke kan li'?
Hvad er gener, og hvor findes de?
Der er gener i alt, der lever eller har levet engang.
Der er gener i mennesker, fluer, frikadeller, tomater, bakterier
og så videre. En bøf på 200 g indeholder
750.000.000.000.000 gener.
Et gen er en kode, som bestemmer, hvordan vi ser ud, og hvilke
egenskaber vi har. Det er for eksempel generne, der bestemmer,
om vi har blå eller brune øjne. Halvdelen af
generne får vi fra vores mor, og den anden halvdel kommer
fra vores far.
Planter har også gener. Det er generne, der bestemmer,
hvilken farve blomsterne har, og hvor høj en plante
kan blive. Ligesom hos os mennesker vil plantens egenskaber
blive overført til dens "børn" - blomsterfrøene,
som bliver til nye planter.
Hvad er gensplejsning?
Når man gensplejser, ændrer man på generne,
og dermed på egenskaberne. For eksempel kan man gensplejse
jordbær, så de holder sig friske i længere
tid, og ris kan gensplejses, så de indeholder flere
vitaminer.
Når en forsker gensplejser en plante, betyder det,
at han sætter et fremmed gen ind i plantens egne gener.
Det kan for eksempel være et gen fra en bakterie, der
tåler sprøjtegift. Resultatet er, at planten
får den egenskab, som genet koder for. Den gensplejsede
plante kan altså også tåle sprøjtegift.
Man kan flytte gener fra én art til en anden art,
når man gensplejser. Det er fordi alle gener, både
gener fra mennesker, dyr, planter og bakterier er lavet af
de samme stoffer. Gensplejserne har derfor en enorm mængde
af egenskaber at vælge imellem.
Hvordan arbejder en gensplejser?
Gensplejsning af planter foregår i flere trin:
| 1. |
Forskeren finder og isolerer det gen,
som har den ønskede egenskab. Den proces kaldes
mapping. |
| 2. |
Forskeren kopierer det isolerede gen i
flere eksemplarer. Metoden til at kopiere kaldes PCR. |
| 3. |
Forskeren overfører de ønskede
gener til plantens egne gener (ved hjælp af et stykke
plantevæv). Når forskeren skal indsætte
de ønskede gener i planten har han 3 muligheder.
Han kan bruge en genkanon, en jordbakterie eller et materiale
kaldet protoplast. Metoderne til at indsætte gener
kaldes transformation. |
| 4. |
Forskeren laver en ny plante ud fra det
gensplejsede plantevæv. |
| 5. |
Forskeren kontrollerer, at de indsatte
gener virker som forventet. |
| 6. |
Forskeren kontrollerer også, at det
indsatte gen findes i plantens afkom, dvs. i frøene. |
Hvordan ved man om gensplejsningen er lykkedes?
Det er sjældent, at man med det blotte øje
kan se, om en plante eller et dyr er gensplejset. Derfor har
forskere udviklet nogle smarte teknikker, der kan hjælpe
dem.
For eksempel kan en særlig farvetest afsløre
om en plante er gensplejset. Allerede når planten gensplejses,
indsætter forskeren et ekstra gen i planten, et såkaldt
markørgen. Markørgenet kan have forskellige
egenskaber. En mulighed er, at det skaber en farveændring,
hvis planten bliver udsat for en kemisk test.
Forskeren kan på den måde se om en plante er
gensplejset ved at lave en kemisk test og iagttage plantens
farve.
Hvad er forskellen på gensplejsning og traditionel
forædling?
Længe før gensplejsningen blev opfundet,
har landmænd forbedret deres afgrøder ved det,
vi i dag kalder traditionel forædling.
Forædling er, når man krydser de bedste, største,
flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden
for at få en plante eller et dyr, der er endnu bedre,
større, flottere eller mere lækkert.
Ved traditionel forædling overføres gener fra
en plante til en anden. Ved gensplejsning sker der også
en overførsel af gener til en plante, men måden
at gøre det på er meget anderledes.
Gensplejsning er en mere præcis teknik, hvor man kan
nøjes med at overføre de ønskede egenskaber.
Ved traditionel forædling kan man ikke undgå,
at også andre karaktertræk bliver overført.
Ved traditionel forædling kan egenskaber kun blive
udvekslet mellem samme eller næsten samme arter. Ved
gensplejsning kan egenskaber blive overført fra én
art til en helt anden art, endda mellem planter og dyr.
Gensplejsning er mindre tidskrævende end traditionel
formidling.
Hvordan kan generne ellers blive ændret?
Det er ikke kun gensplejsning, der kan bruges til at ændre
på generne i planter og dyr.
Spontane ændringer, røntgenstråler, kemikalier
og traditionel forædling kan også ændre
på egenskaberne for en plante eller et dyr
Spontan ændring af generne finder sted naturligt, og
nogle gange har det ingen effekt. En spontan ændring
kan både føre til gode og dårlige egenskaber.
Metoden er ikke særlig god, hvis man ønsker målrettede
ændringer.
Røntgenstråler og kemikalier kan bruges til
at ændre på generne. Begge dele bruges nogle gange
til planteforædling.
Ved traditionel forædling krydses nært beslægtede
planter eller dyr. Det kan være raps og agerkål
eller en hest og et æsel. På den måde får
man forskellige kombinationer af generne i afkommet. Afkom
med de ønskede egenskaber bliver udvalgt gennem flere
generationer. De afgrøder og husdyr, vi kender i dag,
er et resultat af traditionel forædling.
Kan man gensplejse alt?
Ja. I princippet kan man gensplejse alt levende - både
dyr, mennesker, planter og bakterier.
Du kan altså godt overføre egenskaber fra en
fisk til et jordbær. Men jo mindre de to arter ligner
hinanden, des sværere er det. Det er lettest at gensplejse
beslægtede arter.
Man kan ikke flytte alle egenskaber. Nogle egenskaber opstår
nemlig ved, at mange gener spiller sammen. Det er sjældent,
at forskerne har nok overblik over sådanne samspil til
at kunne håndtere dem.
I øjeblikket arbejder forskere intenst på at
kortlægge generne i mennesket og i svinet. Måske
kan det give dem en viden og et overblik, som gør,
at de i fremtiden kan lave endnu mere komplicerede gensplejsninger
end i dag.
Hvad
er arvelighed?
Hvad er et
gen?
Hvad
er et kromosom?
Hvad er
DNA?
Hvad
er et protein?
Hvad
er mitose/meiose?
Genetisk sygdomstest
Skridt
fra et menneskefoster til behandling
Hvordan
får man fat i stamceller fra et foster?
|