Den Europæiske Union (EU) har en fælles politik omkring gensplejsede fødevarer. Lovgivningen er udarbejdet af EU.

De forskellige lande har også deres egne love om gensplejsning. De europæiske regler er skrevet ind i de nationale love.

Se svaret på spørgsmålene:

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Er der etik i lovgivningen?

Klik på et flag for at se svarene gældende for det pågældende land. Klik her for at vælge emne.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Danmark

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I Danmark har man ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end dem, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EUs lovgivning, men reguleres delvist på nationalt niveau.

I Danmark er det Miljøministeren og Fødevareministeren, der tager stilling til ansøgninger om gensplejsning. Hvem, der behandler ansøgningen, afhænger af, hvad den handler om.

Miljøministeren bestemmer, om gensplejsede planter kan udsættes i miljøet og markedsføres til dyrkning.
Fødevareministeren bestemmer, om gensplejsede fødevarer kan godkendes til salg og markedsføring til forbrugerne.

Fordelingen gælder både, når Danmark modtager en ansøgning fra et firma, og når Danmark skal tage stilling til en ansøgning fra et andet EU-land.

Der bliver først taget stilling til en ansøgning, når den har været til høring. For eksempel siger den danske lov om miljø og genteknologi fra 2002, at Miljøministeren skal høre myndigheder organisationer og borgere i spørgsmål om godkendelse af gensplejsede planter til udsætning i miljøet.

Rent praktisk er det Skov- og Naturstyrelsen, der udfører høringsrunden for miljøministeren. Når Skov- og Naturstyrelsen modtager en ansøgning, sender de den til høring hos eksperter, forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer. De adspurgte giver så deres vurdering af ansøgningen og påvirker på den måde den endelige beslutning.

På samme måde er det Fødevaredirektoratet, der behandler de ansøgninger om gensplejsede fødevarer, som Fødevareministeriet har ansvaret for.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EUs lovgivning, men reguleres på nationalt niveau.

I Danmark er der tilføjet en særregel, som siger, at restauranter og lignende på opfordring skal oplyse, hvis der er gensplejsede ingredienser i maden. Restauranten kan også vælge at skrive det i menukortet. (Bekendtgørelse om mærkning mv. af fødevarer fra 2000)

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EUs lovgivning, men reguleres delvist på nationalt niveau.

Den danske lov om miljø og genteknologi er blevet ændret, så hensyn til etiske værdier nu er nævnt i formålsparagraffen. Loven siger også, som noget nyt, at miljøministeren kan fastsætte regler om høring af et uafhængigt organ, som repræsenterer etiske værdier i principielle afgørelser. De nye ændringer af loven træder i kraft i oktober 2002.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Finland

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I Finland har man ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end de, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

I Finland omfatter det genteknologiske dekret (1995) de juridiske aspekter af gensplejsede organismer. Komiteen for genteknologi kontrollerer forskningen og den nationale fødevarestyrelse kontrollerer kommercialiseringen af gensplejsede organismer og håndterer nye fødevareansøgninger. Komiteen for nye fødevarer bevilger brugen af gensplejsede organismer som fx fødevarer, og miljøministeriet deltager i vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres på det nationale niveau.

Der er ingen anden lovgivning om mærkning i Finland.

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

På trods af de etiske spørgsmål, som indgår i EU-lovgivningen, så tager den finske lovgivning ikke yderligere hensyn til de etiske aspekter af gensplejsede organismer.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Frankrig

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I Frankrig har man ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end de, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

Frankrig har indført et storstilet arbejde med at kontrollere forskningen i og markedsføringen af gensplejsede organismer. Alle planteansøgninger skal gennemses af en bioteknologisk komite, som består af videnskabelige eksperter samt forbruger- og miljøbeskyttelsesrepræsentanter.

Komiteen er ansvarlig for at fastlægge de risici, som knytter sig til gensplejsede organismer, og som vedrører den offentlige sundhed og miljøet (uden værdi for økonomien eller landbruget). Komiteens godkendelse skal forelægge, før landbrugs- og miljøministerierne kan udstede deres tilladelse. Dyrkningsområderne skal overholde specifikke begrænsninger (sikkerhedsregler, osv.) og de kontrolleres og inspiceres af de regionale landbrugs- og skovmyndigheder.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres på det nationale niveau.

I Frankrig er forbrugerlovgivningen blevet udvidet med to dekreter i august 2000 og november 2001 for at tvinge producenterne til at mærke indpakningen af deres produkter med ingredienser, tilsætningsstoffer eller smagsstoffer, der indeholder mere end 1% af gensplejsede organismer som "produceret ved hjælp af gensplejset majs/soja". Men ifølge en undersøgelse foretaget af tidsskriftet "60 millions de consommateurs" fra januar 2001, så viste en prøve med 103 normale fødevarer, at 36 indeholdt spor af gensplejsede organismer (under 1%), som ikke var nævnt på indpakningen.

De eneste fødevarer, som garanteres at være 100% fri for gensplejsede organismer, mærkes "AB" (økologisk mærkning).

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

I Frankrig er de gensplejsede organismer kilde til en intens demokratisk debat. Aktivister har ødelagt forsøgsvirksomheder. Der er nogle borgmestre, som afviser at tillade, at der plantes på deres område. Og andre fører kampagne mod eksistensen af enhver form for gensplejsede organismer i skolemaden. Greenpeace har lavet en liste med fødevarer uden mærkning fra hver detailbutik og tømt hylderne for disse produkter.

76% af den franske befolkning afviser at spise gensplejsede organismer. De er rystet over at have oplevet skandalerne i forbindelse med forurenet blod og mund- og klovsyge. De er bange for deres helbred og kræver åbenhed og opfyldelse af princippet om forsigtighed, og de insisterer på, at politikerne lytter til den offentlige holdning. I februar 2002 besluttede regeringen (5 ministerier) at lave en offentlig debat. Der var 36 eksperter, 230 personer med særlig interesse i emnet og 130 borgere (herunder skolebørn), som diskuterede mulige måder at forbedre systemer, risikovurdering, etiske undersøgelser og den offentlige oplysning.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Portugal

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I Portugal er al import og handel (bortset fra soja og korningredienser) af gensplejsede fødevarer i øjeblikket suspenderet (lovdekret 12/2002, fra februar måned). Suspenderingsperioden skyldes usikkerheden om de gensplejsede fødevarers effekt på den offentlige sundhed og miljøet og har til formål at skabe eftertanke og yderligere undersøgelse.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

I Portugal er det miljøministeriet (miljøinstituttet), som er ansvarlig for anvendelse af EU-lovgivningen på området for gensplejsning. Miljøinstituttet er også ansvarlig for vurderingen af gensplejsede organismer, der indebærer miljørisici.

Selvom alle ansøgninger i øjeblikket er suspenderet i Portugal, så er det offentlige organ med ansvar for certificering, kvalitet og overvågning af gensplejsede fødevareplantning stadig det såkaldte Directorate-Generelle for the Protection of Cultivars (DGPC), som er en del af det portugisiske ministerium for landbrug, udvikling af landområder og fiskeri. DGPC udfører også eksperimentel forskning, som ikke er suspenderet.

Det officielle organ, som er ansvarlig for frigivelse af alle fødevareprodukter på det portugisiske marked, er direktoratet for overvågning og kvalitetskontrol af fødevarer (DGFCQA), som er en integreret del af ministeriet for landbrug, udvikling af landområder og fiskeri.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres på det nationale niveau.

I Portugal skal gensplejsede fødevareplanter og fødevarer, som indeholder eller er fremstillet af gensplejsede fødevareplanter, mærkes i henhold til EU's retningslinjer. Der er ikke andre specifikke bestemmelser vedrørende mærkningen af gensplejsede fødevarer i Portugal.

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

Den portugisiske lov indeholder ingen specifik reference til de etiske aspekter bortset fra behovet om at fastlægge de risici, som er forbundet med sundhed og miljø.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Spanien

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I Spanien har man ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end de, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

De spanske love laves altid af den lovgivende myndighed og bemyndigelse gives af administrationen. De spanske standarder er meget strikse hvad angår reguleringen af gensplejsede organismer, og det er derfor, at princippet om beskyttelse altid gælder ved godkendelse af ny varianter.

Ved kommercialisering af nye varianter, som stammer fra genetisk modificering, kræves der en anordning vedrørende registrering i registeret over kommercielle varianter, som offentliggøres i det officielle statstidende af ministeriet for videnskab og teknologi. I modsætning til hvad der sker med andre varianter, som forbedres ved andre procedurer, så oprettes der en obligatorisk overvågningsplan for ud fra en kommerciel vinkel at undersøge anvendeligheden af den genetiske modifikation og påvirkningen på dyr og plantearter, som er fremmede for afgrøden.

Når der ved nye varianter kræves en ny ansøgning om et ukrudtsmiddel, er det nødvendigt med forudgående autorisation til anvendelsen heraf i form af en offentlig bestemmelse fra landbrugsdepartementet i ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer i henhold til kongeligt dekret 2163/1994, som introducerer det harmoniserede fællesskabssystem med autorisation af kommercialisering og anvendelse af planteprodukter. I autorisationsproceduren bestemmes dosis og betingelser for brugen for at sikre, at når planteprodukterne er autoriserede, så er de også effektive nok.

Der er også en test, som skal sikre, at produkterne ikke har nogen uacceptabel effekt på planter eller planteprodukter, herunder at der eventuelt er affald tilbage eller der sker en uacceptabel effekt på miljøet samt generelt eller specifikt en skadelig effekt på menneskers eller dyrs sundhed samt på grundvandet.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Ja, EU's bestemmelser følges.

For at en gensplejset såsæd kan lanceres på markedet, kræves der en aftale som fastlagt i EU-bekendtgørelse (CE) 258/97 om nye fødevarer og fødevareingredienser, hvis afgrøderne eller biprodukterne kan være beregnet til menneskeføde. Denne bekendtgørelse offentliggøres i EU's officielle tidende og regulerer både autorisationen og en eventuel mærkning af produktet.

For mærkningen af fødevarer, som indeholder dele eller tilsætningsstoffer fra gensplejsede organismer, inddrages EU's bestemmelser nr. 49/2000 og nr. 50/2000. De fastlægger en grænseværdi på 1% for at der kan ske undtagelse fra mærkningskravene på grundlag af tilfældig forurening og kræver, at det dokumenteres korrekt.

Er der etik i lovgivningen?
Nej. Den spanske lovgivning indeholder i dag ingen henvisning til etiske aspekter; den begrænser sig til fødevaresikkerhed i forbindelse med den offentlige sundhed og miljøet.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Storbritanien

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

I England har man ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end de, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

I England er det miljøministeren, som er ansvarlig for at bevilge enhver eksperimentel og kommerciel brug af gensplejsede organismer. Den pågældende person orienteres af ekspertgruppen Advisory Committee on Releases to the Environment (ACRE). Det er et uafhængigt organ, som er udpeget af det engelske Foods Standards Agency, som foretager vurderingen af nye fødevarer. Medlemmer af Advisory Committee on Novel Foods and Processes er valgt til at repræsentere en bred vifte af relevante videnskabelige emner og spørgsmål.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres på det nationale niveau.

Restauranter er ikke omfattet af EU's generelle mærkningsbestemmelser for fødevarer, men lovgivningen om fødevaremærkning for gensplejsede fødevarer er i England blevet udvidet til at dække restauranter. Her skal information, der omfatter gensplejsede varer, fremgå af menuen på disken eller den skal gives mundtligt af personalet. Dette krav trådte i kraft den 19. september 1999.

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale level.

Den nuværende lovgivning i England tager kun hensyn til sikkerhedsoplysninger fra ansøgervirksomheder- og institutioner. Der fokuseres kun på egentlige sundhedsmæssige og miljømæssige sikkerhedsspørgsmål. Der er ingen lovgivning i dag, som omfatter en inddragelse af etiske spørgsmål.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

Tyskland

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
Det bestemmes af EU-lovgivningen.

Tyskland har ikke godkendt andre gensplejsede fødevarer end de, som er godkendt af EU.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
I Tyskland er den kompetente myndighed for ansøgninger vedrørende praktiske forsøg med gensplejsede fødevarer det såkaldte Robert-Koch-Institut i Berlin, som er tilknyttet det tyske sundhedsministerium. Herudover er det føderale biologiske forskningscenter for land- og skovbrug (BBA) samt det føderale miljøagentur (UBA) involveret i godkendelsesproceduren, hvor "Zentrale Kommission für biologische Sicherheit" høres og kan give dets skriftlige kommentarer.

Godkendelse af gensplejsede fødevarer, som skal sælges på det tyske marked, gives af enten Robert-Koch-Institute eller af det føderale institut for sundhedsbeskyttelse af forbrugere og veterinær medicin (BgVV), alt afhængig af produkttypen.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres på det nationale niveau.

I Tyskland skal gensplejsede fødevareplanter og fødevarer, som indeholder eller er fremstillet af gensplejsede fødevareplanter, mærkes i henhold til EU's retningslinjer. Der er ikke andre specifikke bestemmelser vedrørende mærkningen af gensplejsede fødevarer i Tyskland.

Men siden oktober 1998 er fødevarer, som ikke indeholder gensplejsede fødevarer og som er lavet helt uden brug af ingredienser baseret på gensplejsede fødevarer, blevet mærket som "ohne Gentechnik" ("uden brug af genteknologi"), hvis producenten kan fremlægge beviser, som opfylder et sæt meget strenge regler.

Er der etik i lovgivningen?
Det bestemmes af EU-lovgivningen men reguleres delvist på det nationale niveau.

Den tyske lov om genteknologi indeholder ingen specifik reference til de etiske aspekter bortset fra det generelle formål om beskyttelse af liv og sundhed for mennesker, dyr og planter samt miljøet (§1 "Gentechnikgesetz", i loven om regulering af genteknologi).

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union

European Union

Er det lovligt at fremstille og sælge gensplejsede fødevarer?
En gensplejset fødevare er for det meste fremstillet ved brug af gensplejsede planter.Hvis en forsker i EU ønsker at arbejde med gensplejsede planter, skal hans arbejde godkendes i 3 forskellige trin. Hvert trin skal godkendes for sig.

• Godkendelse af de laboratorier og vækstkamre, hvor de første forsøg skal udføres
• Tilladelse til forsøgsudsætning på marken under forskellige sikkerhedsforanstaltninger
• Tilladelse til at frøene kan sælges til landmanden og dyrkes på markerne

Endelig skal firmaer have tilladelse til at markedsføre og sælge en fødevare, hvis den er fremstillet ved brug af en gensplejset plante.

Er det lovligt at importere gensplejsede fødevarer?
For øjeblikket er det kun visse former for gensplejsede sojabønner, raps og majs, der må importeres til EU.

Hvis en gensplejset fødevare eller ingrediens ikke er godkendt til salg i EU, må den heller ikke importeres.

Dog kan fødevarer, der er identiske med den tilsvarende ikke-gensplejsede fødevare, godt importeres, hvis de anmeldes til EU. Forudsætningen er, at ligheden kan dokumenteres. Et eksempel er gensplejset sukker, der er identisk med ikke-gensplejset sukker. Rapsolie er et andet eksempel.

Hvem bestemmer, hvad der er lovligt?
I Europa er det hovedsageligt EU, der har sat reglerne for gensplejsede fødevarer. Medlemslandene skal følge to retningslinier fra EU:

• Direktiv om udsætning i miljøet af gensplejsede organismer (nr. 2001/18/EC)
• Forordning om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (nr. 258/97)

Hvis myndighederne vurderer, at der er risiko for menneskers sundhed eller for miljøet, bliver en gensplejset plante eller fødevare ikke godkendt. Myndighedernes beslutninger er baseret på risikovurderinger af den pågældende plante eller fødevare.

Hvem der tager stilling til en ansøgning afhænger af, hvad den handler om:

• Markforsøg: godkendelse i det land, hvor den gensplejsede plante ønskes udsat, er tilstrækkelig.
• Salg til landmænd: ansøgningen om markedsføring skal godkendes i hele EU.
• Salg til forbrugere: 2 retningslinier skal følges, afhængigt af produktet. Hvis en gensplejset fødevare stort set er identisk med den tilsvarende ikke-gensplejsede fødevare, er det nok at underrette de europæiske myndigheder om, at fødevaren vil blive solgt til forbrugerne. Ligheden skal dog kunne dokumenteres. Hvis en gensplejset fødevare er forskellig fra den tilsvarende ikke-gensplejsede fødevare, skal den godkendes i hele EU, før den kan sættes på hylderne i butikkerne.

Godkendelsen fra EU består af en tre-trins raket.

• Firmaet sender sin ansøgning til et af EUs medlemslande. De ansvarlige myndigheder i landet tager stilling til ansøgningen.
• Hvis myndighederne i landet godkender ansøgningen, bliver den sendt til høring i alle øvrige EU-lande.
• Hvis de øvrige EU-lande ikke har kommentarer, bliver ansøgningen godkendt af EU-kommissionen. Hvis medlemslandene har indsigelser, bliver der stemt om sagen.

Skal gensplejsede fødevarer mærkes?
I EU skal producenterne mærke gensplejsede fødevarer, der indeholder spor af gensplejsningen. Det vil sige fødevarer, der er forskellige fra de tilsvarende ikke-gensplejsede fødevarer, ved at de indeholder nye stoffer i form af proteiner og gener, der stammer fra gensplejsningen. De samme regler gælder for tilsætningsstoffer og aromaer.

En fødevare, der ikke indeholder spor fra gensplejsningen, skal ikke mærkes i EU. Heller ikke selvom den er fremstillet af gensplejsede planter. For eksempel skal producenterne ikke mærke rapsolie, der er fremstillet af frø fra gensplejsede rapsplanter. Rapsolien indeholder nemlig ikke nye stoffer i forhold til ikke-gensplejset rapsolie, og olien bliver derfor ikke opfattet som anderledes.

Hvis en fødevare utilsigtet indeholder mindre end 1% gensplejset materiale, skal den ikke mærkes som gensplejset. Denne 'bagatelgrænse' er fastsat af EU, fordi det kan være svært at undgå en vis tilfældig forurening af ikke-gensplejsede fødevarer.

Kød fra dyr, der er blevet fodret med gensplejset foder, skal ikke mærkes i EU. Det skyldes, at stoffer, der stammer fra gensplejsningen, ikke kan spores i dyret.

I fremtiden kan det være, at fødevarer som fx rapsolie skal mærkes. Et nyt forslag til regler for mærkning er netop nu under behandling i EU. Forslaget går på, at alle fødevarer, der er fremstillet på baggrund af gensplejsede planter, skal mærkes. Også selv om fødevarerne ikke indeholder spor af gensplejsningen. Forslaget lægger ikke op til mærkning af kød fra dyr, der er fodret med gensplejset foder.

Er der etik i lovgivningen?
I 2001 er der for første gang på EU-plan åbnet op for, at myndighederne kan tage etiske overvejelser med i deres beslutninger. Det skete med vedtagelsen af det nyeste EU-direktiv om udsættelse af gensplejsede planter i miljøet.

EU-direktivet siger, at kommissionen skal høre alle de udvalg, den har nedsat til at rådgive om de etiske aspekter ved gensplejsning. Det kan både ske på eget initiativ og på opfordring fra andre - for eksempel medlemslandene. Kommissionen skal høre udvalgene om etiske spørgsmål af generel karakter.

EU-direktivet siger også, at de enkelte medlemslande bør høre alle de udvalg, de har nedsat for at få rådgivning om de etiske aspekter i forbindelse med gensplejsning.

Danmark	Finland	Frankrig	Portugal	Spanien	Storbritanien	Tyskland	Europæiske Union