Det er svært
at vurdere risikoen ved gensplejsning. Forskerne kan
ikke med sikkerhed sige noget om konsekvenserne på
lang sigt, fordi brugen af gensplejsede afgrøder
endnu er meget ny.
Der er ikke noget generelt svar på,
hvad der kan ske ved at udsætte en gensplejset
plante i miljøet. Planter kan være vidt
forskellige. Derfor bliver de gensplejsede planter
vurderet fra sag til sag.
|

|
For at en gensplejset afgrøde kan blive godkendt til
dyrkning på landmændenes marker, skal den igennem
en såkaldt miljø-risikovurdering. Vurderingen
består af flere dele.
- Miljømæssige konsekvenser. Kan den gensplejsede
plante fx spredes i miljøet og overføre gener
til beslægtede arter?
- Konsekvenser for landbruget. Er der risiko for ukrudtsproblemer
eller udvikling af tolerance overfor bekæmpelsesmetoder?
- Sundhedsmæssige konsekvenser. Er der ved gensplejsningen
sket ændringer, så afgrøden fx er blevet
giftig eller sygdomsfremkaldende?
Hvis myndighederne vurderer, at der er risiko for miljøet
eller for menneskers sundhed, bliver den gensplejsede afgrøde
ikke godkendt.
|