Kravet om mærkning gælder kun:

• fødevarer, der er anderledes end den tilsvarende ikke-gensplejsede fødevare. Det vil sige fødevarer, der indeholder gener eller protein, der stammer fra gensplejsningen. Det kunne for eksempel være gensplejset ris med ekstra meget A-vitamin.

Kravet om mærkning gælder IKKE:

• fødevarer, der utilsigtet indeholder mindre end 1% gensplejset ingrediens.
• fødevarer, der er fremstillet af gensplejsede planter, men som ikke indeholder spor af de indsatte gener. For eksempel skal der stå på en pose majs, hvis majsen er gensplejset. Men en flaske majsolie fra de samme gensplejsede majs skal i dag ikke mærkes, fordi olien ikke indeholder spor af gensplejsningen (juni 2002). Den regel bliver muligvis ændret i nær fremtid.

• Hvad er en gensplejset fødevare?
• Hvad kan man lave med gensplejsning?
• 4 eksempler på gensplejsede afgrøder
• Hvad dyrkes og sælges nu - og i hvilke lande?
• Hvordan kan man vide om en fødevare er gensplejset?
• Er det sikkert at spise gensplejsede fødevarer?
• Er det sikkert at dyrke gensplejsede afgrøder?