Raps der tåler ukrudtsmiddel
Forskere har overført et gen til rapsplanten, som gør, at rapsplanten kan tåle at blive sprøjtet med et bestemt ukrudtsmiddel. Genet er taget fra en bakterie, der har den egenskab, at den gør ukrudtsmidler uskadelige. Når landmanden sprøjter sin rapsmark, kan han slå det meste af ukrudtet ihjel uden at dræbe de gensplejsede rapsplanter.

Fordele:

• Landmanden kan opnå et større udbytte på marken, fordi det er lettere at bekæmpe ukrudt.
  
• I nogle tilfælde kan landmanden bruge et mere miljøvenligt sprøjtemiddel.

• Måske kan landmanden også skåne miljøet ved at bruge mindre mængder af sprøjtemiddel.

Ulemper:

• Ukrudt i rapsmarken kan få overført genet fra den gensplejsede raps. Så bliver ukrudtet også i stand til at tåle sprøjtemidlet, og ukrudtsbekæmpelsen bliver nytteløs.
  
• For eksempel kan raps bestøve agerkål, som er et ukrudt i rapsmarkerne. Ved bestøvningen får agerkål overført gener fra raps. På den måde bliver agerkålen også i stand til tåle ukrudtsmidlet.
  

Majs, sojabønner og sukkerroer er andre eksempler på planter, som forskerne har gensplejset, så de kan tåle sprøjtemiddel.

Fordele:

• Landmanden slipper for at bruge sprøjtegift til at bekæmpe insekterne. Det betyder, at det omgivende miljø ikke bliver udsat for en masse skadelig sprøjtegift.
• Landmanden slipper også for at håndtere giftdunke og for at gå rundt med maske og beskyttelsesdragt.
  

Ulemper:

• En risiko er, at de uønskede insekter med tiden kommer til at tåle giftstoffet og altså bliver resistente. De gensplejsede majs forgifter insekterne over en længere periode, end hvis landmanden sprøjter en eller to gange. På den måde kan insekterne vænne sig til giftstoffet. Sker det, bliver både sprøjtning og brug af gensplejsede Bt-majs virkningsløst.
• Andre insekter end de skadelige kan risikere at blive dræbt. Det kunne være nyttedyr, som lever af at spise skadedyr. Eller det kunne være smukke sommerfugle. I USA, hvor Bt-majs dyrkes i stor stil, er der meget debat om Bt-majsens skadelige virkninger på den smukke Monark-sommerfugl.

Bomuld og kartofler er andre eksempler på planter, som forskerne har gensplejset, så de danner insektgift.

Gylden ris
"Gylden ris" er gensplejsede ris, der indeholder mange A-vitaminer. Eller rettere sagt indeholder risene stoffet beta-karoten, som i kroppen omdannes til A-vitamin. Når du spiser gyldne ris, får du altså mere A-vitamin.

Fordele:

• Risene kan især tænkes at være en fordel for fattige mennesker i u-landene. De spiser nemlig en meget ensartet kost uden alle de vitaminer, som kroppen behøver. Konsekvensen af den ensartede kost er, at mange dør eller bliver blinde. Det er blandt andet tilfældet i fattige dele af Asien, hvor mange lever af ris fra morgen til aften.
  

Ulemper:

• Kritikerne frygter, at de fattige mennesker i u-landene bliver alt for afhængige af den rige vestlige verden. Det er som regel store private firmaer i vesten, der har råd til at udvikle gensplejsede planter. Ved at gøre planterne sterile kan firmaerne forhindre landmændene i at dyrke såsæd til året efter. Det tvinger landmændene til at købe nye ris af firmaerne.
• Nogle modstandere af gensplejsning ser den gyldne ris som en metode til at få gjort gensplejsning bredt accepteret. Lykkes det, er modstanderne bange for, at firmaerne vil udvikle mange andre gensplejsede planter, som de kan tjene penge på. Frygten er, at det kan ende med en glidebane, hvor firmaerne ejer rettighederne til alle de gode afgrøder.

Langtidsholdbare tomater
Den langtidsholdbare gensplejsede tomat er den første gensplejsede fødevare, forbrugere har kunnet købe. Tomaten kom på markedet i USA i 1994. Tomaten er blevet gensplejset, så den forbliver fast og holder sig frisk i lang tid. Det kan lade sig gøre, fordi den gensplejsede tomat danner mindre af det stof, der får tomaten til at rådne.

Fordele:

Når tomaterne kan holde sig friske længe, kan de få lov at modnes ude i solen. Konsekvensen er en bedre smag. De gensplejsede langtidsholdbare tomater kan holde til en længere transporttid. Det betyder, at gartnerne kan undgå at plukke tomaterne grønne, for at de skal kunne klare transporten. Gartnerne har også den fordel, at de kan plukke alle tomaterne samtidigt.

Ulemper:

• De første gensplejsede tomater, som forskerne har udviklet, indeholder gener, der gør tomaterne modstandsdygtige overfor antibiotika. Antibiotika bliver brugt af læger og dyrlæger til sygdomsbekæmpelse. Hvis de indsatte gener bliver spredt til dyr og mennesker, kan det betyde, at læger får sværere ved at behandle infektionssygdomme. I dag kan forskerne gensplejse tomater uden at indsætte gener for antibiotikaresistens.

Jordbær, ananas, sød peber og bananer er andre eksempler på fødevarer, som forskerne har gensplejset, så de kan holde sig friske i længere tid.

• Hvad er en gensplejset fødevare?
• Hvad kan man lave med gensplejsning?
• 4 eksempler på gensplejsede afgrøder
• Hvad dyrkes og sælges nu - og i hvilke lande?
• Hvordan kan man vide om en fødevare er gensplejset?
• Er det sikkert at spise gensplejsede fødevarer?
• Er det sikkert at dyrke gensplejsede afgrøder?