Er der forskel på lovene
for design af babyer på tværs af Europa - eller
tænker alle landene ens?
Få mere at vide om følgende
emner.
Er valg af køn lovligt?
Er det lovligt at udvælge et foster på
baggrund af dets gener?
Er det lovligt at udvælge et bestemt
foster for at give væv til et andet menneske?
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Hvem laver og håndhæver lovene?
Klik på et emne
for at læse mere. Klik her
for at vælge land.
Er
valg af køn lovligt?
Danmark
Den danske lov om kunstig befrugtning
trådte i kraft i juni 1997. Ifølge loven kan
man ikke vælge køn på et barn, medmindre
det sker for at undgå en kønsbestemt, alvorlig
arvelig sygdom.
Finland
Der er i dag ingen specifik lovgivning
vedrørende kønsvalg. Det finske parlament
vil begynde at behandle en lov om fertilitetsbehandling
i marts 2002. Lovgivningen omfatter bestemmelser om kønsvalg
for kønsrelaterede og arvelige sygdomme eller andre
medicinske faktorer.
Frankrig
I Frankrig er der ingen specifikke bestemmelser
vedrørende kønsvalg.
Loven forbyder dog en terapeutisk abort,
hvis et par har stor risiko for at få et barn med
en kønsbetinget genetisk sygdom. Det gælder
for kønsbetingede sygdomme som fx haemofili, som
selv om genet bæres af en kvinde, kun ses hos mænd.
Portugal
I Portugal trådte konventionen
om menneskerettigheder og biomedicin (Oviedo Convention)
i kraft i december 2001. I artikel 14 forbydes specifikt
brugen af teknikker til medicinsk prokreation med henblik
på at vælge et fremtidigt barns køn,
bortset fra hvor formålet er at undgå alvorlige
arvelige kønsbetingede sygdomme.
Spanien
I Spanien er kønsvalg kun tilladt
for at undgå en kønsrelateret sygdom. Den spanske
domstol 'Sentencia de Mataró' nægtede en mor
med fire sønner ret til at vælge at få
en datter. Det er en af de få sager baseret på
lov 35/ 1988 vedrørende human assisteret reproduktionsteknikker.
På daværende tidspunkt (1988) var loven banebrydende
på verdensplan og der er fortsat en bred social konsensus
herfor. Men nu 14 år efter lovens indførsel
er det nødvendigt med et eftersyn af visse områder.
Storbritanien
Ifølge engelsk lov kan forældre
kun vælge køn på deres barn, hvis der
er betydelig risiko for, at en kønsrelateret sygdom
kan blive videreført. De autoriserede klinikker i
England tillader ikke denne form for familiemæssig
justering, hvor årsagerne til kønsvalget bunder
i sociale og ikke medicinske hensyn. Dog bryder private
klinikker uden licens ikke loven ved at tilbyde sortering
af sperma.
Tyskland
I Tyskland er det ikke lovligt at foretage
kønsvalg af et eksisterende foster ifølge
den tyske lovgivning om fosterbeskyttelse (Embryonenschutzgesetz).
Loven er gældende, selvom man ønsker at forhindre
en livstruende sygdom.
Det er ulovligt at foretage kønsvalg
på dit barn ved at udvælge særlig sperma
til befrugtning af et æg, dog undtagen når formålet
er at forhindre enkelte særlige og meget farlige kønsrelaterede
sygdomme (fx musculorum progressiva). Dette gælder
uanset om sperma bruges til reagensglasbefrugtning eller
kunstig befrugtning.
Europæiske
Union
Der eksisterer ingen europæisk
lov om at designe babyer. Det nærmeste vi kommer en
fælles opfattelse er konventionen om menneskerettigheder
og biomedicin fra 1997, som forbyder kønsvalg undtagen
for terapeutiske årsager (artikel 14). Samme anbefaling
gives af en række etiske komiteer i Europa. Men konventionen
skal godkendes af de nationale parlamenter, før den
får lovkraft, og det er ikke sket. Tyskland, Irland
og England har ikke underskrevet eller godkendt konventionen.
Italien skrev under men foretog ingen godkendelse.
Der er ingen EU-direktiver vedrørende
designer-babyer. Dog anvendes direktivet vedrørende
beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (direktiv 98/44/EF,
6. juli 1998) til tider som argument mod genetisk modifikation.
[Tilbage til spørgsmålene]
Er det lovligt at udvælge
et foster på baggrund af dets gener?
Danmark
Den danske lovgivning om kunstig befrugtning
siger, at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg
kun kan foretages i det tilfælde, hvor der eksisterer
en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet
får en alvorlig arvelig sygdom. (Lov om kunstig befrugtning
fra 1997)
Endvidere følger det af loven,
at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg
kun kan ske i tilfælde af reagensglasbefrugtning,
hvor par som ikke selv er i stand til at få børn
får foretaget kunstig befrugtning. Fordi ægget
i disse tilfælde befinder sig uden for kroppen, er
det lovligt at lave genetiske undersøgelser, der
kan påvise eller udelukke væsentlige kromosomfejl.
Finland
Der er i dag ingen specifik lovgivning
på dette område og der kendes ikke til sager,
hvor fostre er blevet udvalgt på grundlag af deres
gener. Men emnet debatteres løbende grundet de kontroversielle
etiske aspekter. Generelt anvendes præ-implantation
genetisk diagnose (PGD) sjældent i Finland.
Frankrig
Hvis et par har stor risiko for at føde
et barn med en genetisk sygdom, kan de vælge reagensglasbefrugtning.
Dermed kan fostret blive scannet og kun sunde fostre implanteres
i moderen. Dette er lovligt i Frankrig.
Men du kan ikke lovligt vælge
fx at få et barn med blå øjne.
Portugal
Der er ingen gældende lovgivning
på området i Portugal. Status og anvendelse
af embryo i forskning er blevet debatteret heftigt mange
gange. Der har været fremsat en række lovforslag
hidtil, men foreløbig uden resultat. Det skal bemærkes,
at dette emne er ganske "varmt" i Portugal, idet
hver gang brugen af fostre diskuteres, dukker spørgsmålet
om abort op samtidig, og diskussionen tager med det samme
en følelsesmæssig drejning.
Spanien
I Spanien er præ-implantation genetisk
diagnose til bestemmelse af genetiske sygdomme og abnormiteter
tilladt og sædvanlig praksis. Fostervalget gør
det muligt for forældre at få sunde børn,
som er et af målene med anvendelsen af disse reproduktionsteknikker.
Storbritanien
Det er i øjeblikket tilladt at
udvælge et foster på grundlag af dets gener
i England. Der anvendes en præ-implantation genetisk
diagnose til scanning af en håndfuld genetiske sygdomme.
Lægerne udvælger kun de sunde fostre og implanterer
disse i moderens livmoder.
Tyskland
Generelt tillader den tyske lovgivning
om fosterbeskyttelse (Embryonenschutzgesetz) fra 1990 kun
diagnose eller anden analyse af et foster, hvis formålet
er at implantere fosteret med henblik på graviditet
og fødsel.
Men der er nogen uenighed om fortolkningen
af loven om fosterbeskyttelse for så vidt angår
præ-implantation genetisk diagnose (PGD). Ifølge
tysk lov er PGD med sikkerhed ikke tilladt få dage
efter befrugtning. Det skyldes, at på dette tidspunkt
er hver fostercelle stadig i stand til at blive et fuldstændigt
foster igen. Men der er en række eksperter, som mener,
at PGD burde være tilladt i henhold til loven i udviklingen
af embryo, hvor det stadig er tids nok at lade embryo blive
implanteret i livmoderen.
Europæiske
Union
Der er ingen gældende EU-lov på
dette område. Konventionen om menneskerettigheder
og biomedicin (1997) forbyder at designe babyer med andre
formål end terapeutiske årsager (artikel 14).
Det samme anbefales af en række etiske komiteer i
Europa. Samme anbefaling gives af en række etiske
komiteer i Europa. Men konventionen skal godkendes af de
nationale parlamenter, før den får lovkraft,
og det er ikke sket. Tyskland, Irland og England har ikke
underskrevet eller godkendt konventionen. Italien skrev
under men foretog ingen godkendelse.
[Tilbage til spørgsmålene]
Er det lovligt at udvælge
et bestemt foster for at give væv til et andet menneske?
Danmark
Der er ingen speciel lov på dette
område i Danmark. Dog siger loven om kunstig befrugtning,
at det kun er lovligt at udvælge et æg, hvis
der er en risiko for en kendt arvelig sygdom. Derfor er
det ulovligt at udvælge et bestemt foster for at give
væv til en anden person. (Lov om kunstig befrugtning
fra 1997)
Finland
Der har endnu ikke været tilfælde
i Finland, hvor fostre er blevet udvalgt på grund
af deres gener med henblik på at producere et perfekt
match til at behandle en eksisterende sygdom. Men emnet
debatteres løbende grundet de kontroversielle etiske
aspekter. Generelt anvendes præ-implantation genetisk
diagnose (PGD) sjældent i Finland.
Frankrig
Hidtil har den franske lovgivning ikke
angivet, at det var ulovligt at anvende stamceller fra et
foster til behandling af en anden persons sygdom. Men der
er livlig politisk debat om forskningen i alle typer af
stamceller.
Der har endnu ikke i Frankrig været
sager fremme, hvor et foster er blevet valgt på grund
af dets gener for at skabe et perfekt match til behandling
af et familiemedlems sygdom.
Portugal
Der er ingen lovgivning
på området i Portugal.
Spanien
Der er ingen specifik gældende
lov og der har ikke være sager til afprøvning
af området i Spanien. Men det er generelt anerkendt,
at det ikke er forbudt, at vælge en bestemt embryo
for at give væv, så længe retten til det
nyfødte barn er sikret. Som ethvert andet individ
beskyttes det nyfødte barns grundlæggende rettigheder
af staten.
Storbritanien
Torsdag, 13. december, 2001
Det engelske myndighedsorgan for human
befrugtning og embryologi (HFEA) udtalte, at man var parat
til at lade et par vælge deres barns gener for at
redde livet for deres andet syge barn. Ved anvendelse af
denne præ-implantation genetisk diagnose var det muligt
at sikre, at parrets nye baby ikke blot slap for denne genetiske
sygdom som havde ramt storesøsteren, men man kunne
også sikre korrekt match af vævet. Det gjorde
det muligt for lægerne at skaffe væv fra moderkagen
til helbredelse af søsteren. Fremover vil HFEA vurdere
fordelene i hver enkelt sag.
Tyskland
I Tyskland tillades det ikke at undersøge
et foster uanset årsagen, bortset fra i fostrets egen
interesse. Derfor vil det samme tilfælde som i England,
hvor et foster med særlige gener var udvalgt for at
redde livet for en syg søster eller bror, med sikkerhed
ikke være tilladt i Tyskland.
Europæiske
Union
Der er intet gældende EU-direktiv
på dette område.
[Tilbage til spørgsmålene]
Er gensplejsning af dyr
lovligt?
Danmark
Den danske lovgivning om beskyttelse
af dyr trådte i kraft i 1991 (Dyreværnsloven
fra 1991). Loven omfatter ingen særlige regler om
genetisk modificering af dyr men angiver, at dyr skal behandles
forsvarligt og beskyttes så godt som muligt mod smerte,
lidelse, frygt, varige men og væsentlig ulempe (alt
som er dårligt eller uegnet for dyret). Den danske
justitsminister kan fastlægge mere specifikke regler
samt forbyde brugen af bioteknologi, genteknologi og tilsvarende
for landbrugsdyr. Men dette har endnu ikke været tilfældet.
(Dyreværnsloven fra 1991)
Finland
Gensplejsning af dyr er lovligt i Finland. Men enhver sådan
aktivitet reguleres og kontrolleres nøje af den finske
komite for genteknologi.
Frankrig
Gensplejsning af dyr er lovligt og anvendes
i Frankrig til både landbrugsformål og i forskningsmæssigt
øjemed.
Portugal
Der er ingen gældende lovgivning
specifik rettet mod gensplejsning af dyr. Dog anvendes mus,
grise, hunde, katte, heste, får, køer, geder
og ikke-humane primater i vidt omfang til forskning i henhold
til EU Direktiv 86/609/EØF. Direktivet nævner
dog ikke gensplejsning og der er ingen anden lovgivning.
Spanien
I Spanien er der ikke blot givet autorisation
til genetisk udvælgelse af planter og dyr, men dette
sker også generelt for at forbedre dyre- og planteegenskaberne.
Der gælder dog visse begrænsninger i henhold
til lov 15/1994, som sigter mod beskyttelse af den biologisk
forskelligartethed og forbrugerrettigheder.
I dag fokuseres der imidlertid i stigende
grad på dyrenes velfærd, og både regeringen
og de selvstændige (regionale) regeringsenheder udsteder
mere restriktive love vedrørende dyreforskning. Der
er oprettet etiske komiteer for dyreforsøg på
både nationalt plan og for de selvstyrende enheder.
Storbritanien
I England er det lovligt at gensplejse
mus, køer, grise, får og geder.
Det engelske medicinske forskningsråd,
som finansierer de fleste dyreforsøg i engelske laboratorier,
har udtalt følgende: "Den engelske lovgivning
og de dyreetiske regler kræver, at forskerne anvender
de mindst "avancerede" dyr og det mindst mulige
antal, hvor dette er muligt. Vi forventer, at de genetisk
modificerede mus udgør den vigtigste race, hvor dyr
er blevet anvendt til at hjælpe os i vores sygdomsforståelse
og til at forbedre vores helbred." Gensplejsning af
aber (fx ANDI) vil derfor ikke møde den store imødekommenhed
i engelske laboratorier.
Tyskland
Gensplejsning af dyr er lovligt og anvendes
i Tyskland til forskningsmæssige formål. Navnlig
i medicinsk forskning anvendes et stort antal gensplejsede
dyr, primært mus og rotter. Der har endnu ikke været
tilfælde at gensplejsede dyr, som har været
anvendt i landbruget.
Europæiske
Union
Der er intet gældende EU-direktiv
med specifik relation til gensplejsning. Mus, grise, hunde,
katte, heste, får, køer, geder og (ikke-humane)
primater anvendes til forskning på universiteter og
i laboratorier.
[Tilbage til spørgsmålene]
Hvem laver og håndhæver
lovene?
Danmark
De danske love laves af de relevante
ministerier. Loven om kunstig befrugtning er lagt i hænderne
på Sundhedsministeriet, og Dyreværnsloven håndhæves
af Justitsministeriet.
I Danmark kræves der tilladelse fra
en videnskabsetisk komite for at foretage biomedicinsk forskning
på levende mennesker, menneskeæg og sædceller,
befrugtede menneskeæg, embryoer og fostrer i senere
stadier. Der findes otte regionale komiteer og en central
komite. Det er den videnskabsetiske komites opgave at sikre
beskyttelsen af deltagerne i et forskningsprojekt, samtidig
med at udviklingen af ny og værdifuld viden gøres
mulig. Den danske lovgivning vedrørende det videnskabsetiske
komitesystem og forsøg med biomedicinske forskningsprojekter
trådte i kraft i 1992. (Lov om biomedicinsk forskning
fra 1992)
Den Etiske Råd rådgiver
bl.a. Sundhedsministeren og sundhedsmyndighederne om generelle
etiske aspekter vedrørende ny biomedicinsk teknologi.
Den Etiske Råd blev oprettet i 1987.
Finland
Medicinsk forskning er
underlagt bestemmelserne i loven om medicinsk forskning,
som trådte i kraft i 1999. Loven fastlægger,
at i medicinsk forskning skal velfærden og interesserne
på vegne af den eller det, som gøres til genstand
for forskning, altid prioriteres højere end enhver
forsknings- eller samfundsmæssig fordel. Ifølge
lovgivningen kræver medicinsk forskning, som omfatter
mennesker, og som også dækker forskning i fostre
i deres tidligere og senere stadier, altid bemyndigelse
fra den etiske komite, som hører til hospitalet i
det pågældende område.
Den genteknologiske komite er stiftet ved
et dekret om genteknologi. Komiteen arbejder for en sikker
og etisk acceptabel anvendelse af genteknologi, og udsteder
vejledninger og bestemmelser, fungerer som registreringsmyndighed
og overvåger brugen af genteknologi. Komiteen er udnævnt
af statsrådet.
Den nationale rådgivningskomite
vedrørende sundhedsplejeetik (ETENE) er en ekspertkomite
inden for etiske emner, der vedrører sundhedspleje
og den relevante lovgivning.
Frankrig
Der blev i juli 1994 oprettet en etisk
komite for sundhed og forskning (CNCE), som beskæftiger
sig med donation og brug af dele og produkter af menneskets
krop, medicinsk reproduktion og prænatal diagnostik.
Det er CNCE's formål at udtale sig om
etiske problemer, som opstår i forbindelse med opnåelse
af viden inden for de biologiske, medicinske og sundhedsmæssige
områder, og udgive anbefalinger hvad angår de
foreslåede emner.
Der er i 1994 fremlagt forslag om en ny lovgivning
på dette område fra CNCE og nye love er blevet
vedtaget af det franske parlament.
En række hospitaler har endvidere
oprettet lokale etiske komiteer.
Portugal
Loven udarbejdes af det portugisiske
parlament og håndhæves af særlige komiteer,
der oprettes på ad-hoc basis og for hver sag. Hvert
hospital har en særlig etisk komite til håndtering
af generelle sundhedsspørgsmål i henhold til
lovdekret nr. 97/95). Men afgørelserne, som træffes
af disse komiteer, skal nøje følges i tilfælde
af menneskeforsøg (fx forsøg med nye behandlinger,
ny medicin, osv. ). I alle andre tilfælde udsteder
komiteerne kun anbefalinger og de gældende kodeks
for læger og forskere er gældende.
For så vidt angår dyreforsøg
overvåges alle procedurer af generaldirektoratet for
veterinærmedicin (landbrugsministeriet) med evaluering
af hver enkelt sag.
Spanien
I Spanien stammer lovgivningen vedrørende
den medicinsk assisteret prokreation fra 1988 og de grundlæggende
love er følgende: a) lov 35/1988 vedrørende
human assisteret reproduktionsteknikker og b) lov 42/1988
vedrørende donation og anvendelse af menneskefostre
i tidlige og sene stadier. Begge love er godkendt af det
statslige parlament. Endvidere har konventionen om menneskerettigheder
og biomedicin (Europarådet) haft lovkraft siden 1.
januar 2000, og dets bestemmelser stemmer overens med den
eksisterende lovgivning.
Siden 1998 har Spanien haft en national kommission
for assisteret human reproduktion med ansvar for udstedelsen
af rapporter og evaluering af forskningsprojekter og forbedring
af teknikker.
Catalonien har endvidere haft en kommission
for assisteret human reproduktionsteknikker, som er ældre
end den nationale modpart. Disse har udarbejdet mange rapporter
vedrørende komplekse emner, herunder forskning i
fostre, donation af æg og opbevaring af æg og
sperma.
Storbritanien
Det er det engelske myndighedsorgan HFEA,
som blev oprettet i England i 1991, som sikrer, at alle
behandlingsklinikker i England, der udbyder in vitro befrugtning
(IVF) eller donor-inseminering (DI), eller opbevaring af
æg, sperma eller fostre, opfylder de højeste
medicinske og professionelle standarder, og at der foretages
løbende kontrol af disse. Myndighederne indsamler
en omfattende mængde af data om disse behandlinger
og yder detaljeret rådgivning og information til offentligheden.
HFEA udsteder endvidere licens og foretager
overvågning af al forskning i menneskefostre, herunder
overvågning af kontrolleret forskning til fordel for
mennesket. HFEA vurderer også de etiske konsekvenser
af en række centrale emner.
I takt med udviklingen af fertilitets-
og genmanipulerende teknikker, er der behov for, at lovgivningens
anvendelse på hvert nyt område bliver efterset.
Det er nødvendigt, at lovgivningen følger
med videnskaben.
Tyskland
I Tyskland ligger den juridiske myndighed
hos det tyske parlament. De to ekspertråd (det tyske
parlaments komite for lov og etik i moderne medicin og den
nationale etiske komite tilhørende ministerens kontor)
giver videnskabelig rådgivning.
Der er ingen særlig kommission,
der kontrollerer lovgivningen, men det diskuteres hvorvidt
en sådan kommission burde oprettes i forlængelse
af en ændret udgave af den tyske lov om fosterbeskyttelse.
Europæiske
Union
EU's beslutningsproces er kompleks og
omfatter mere end en enkelt beslutningsprocedure. Den fælles
EU beslutningsprocedure anvendes for spørgsmål
af videnskabelig og teknologisk karakter. Det tekniske arbejde
er Kommissionens ansvar, som fremkommer med et forslag.
Dette forslag fremlægges og diskuteres af Ministerrådet
(ministre fra de 15 medlemslande) og Europa-Parlamentet
til der er enighed. Der kan hentes rådgivning fra
forskellige rådgivningsgrupper (fx den europæiske
gruppe for etik inden for videnskab og nye teknologier,
http://europa.eu.int/comm/european_group_ethics/index_en.htm).
Det endelige beslutningsansvar ligger hos
Rådet og Parlamentet (hvorfor der er tale om en fælles
beslutningsprocedure).
Når lovgivningen er godkendt (EU-lov
omtales forordning, direktiv, beslutning eller henstilling
(se forskellene forklaret på http://europa.eu.int/eur-lex/en/about/pap/process_and_players2.html#1),
er medlemslandene ansvarlige for håndhævelsen.
Hvis loven ikke følges eller følges forkert,
kan Kommissionen fremlægge en klage til de Europæiske
Fællesskabers Domstol. Europæiske borgere eller
personer, som er bosiddende eller med hjemsted i et medlemsland,
kan også klage til den europæiske ombudsmand
(http://europa.eu.int/institutions/ombudsman/index_en.htm).
[Tilbage til spørgsmålene]
|
