Er der forskel på
lovene for design af babyer på tværs af Europa
- eller tænker alle landene ens?
Få mere at vide om følgende emner.
Er valg af køn lovligt?
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for at
give væv til et andet menneske?
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Hvem laver og håndhæver lovene?
Klik på et flag for at se svarene gældende
for det pågældende land.
Klik her for at vælge emne.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Danmark
Er valg af køn lovligt?
Den danske lov om kunstig befrugtning
trådte i kraft i juni 1997. Ifølge loven kan
man ikke vælge køn på et barn, medmindre
det sker for at undgå en kønsbestemt, alvorlig
arvelig sygdom.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Den danske lovgivning om kunstig befrugtning
siger, at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg
kun kan foretages i det tilfælde, hvor der eksisterer
en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet
får en alvorlig arvelig sygdom. (Lov om kunstig befrugtning
fra 1997)
Endvidere følger det af loven,
at genetisk undersøgelse af et befrugtet æg
kun kan ske i tilfælde af reagensglasbefrugtning,
hvor par som ikke selv er i stand til at få børn
får foretaget kunstig befrugtning. Fordi ægget
i disse tilfælde befinder sig uden for kroppen, er
det lovligt at lave genetiske undersøgelser, der
kan påvise eller udelukke væsentlige kromosomfejl.
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for
at give væv til et andet menneske?
Der er ingen speciel lov på dette
område i Danmark. Dog siger loven om kunstig befrugtning,
at det kun er lovligt at udvælge et æg, hvis
der er en risiko for en kendt arvelig sygdom. Derfor er
det ulovligt at udvælge et bestemt foster for at give
væv til en anden person. (Lov om kunstig befrugtning
fra 1997)
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Den danske lovgivning om beskyttelse af
dyr trådte i kraft i 1991 (Dyreværnsloven fra
1991). Loven omfatter ingen særlige regler om genetisk
modificering af dyr men angiver, at dyr skal behandles forsvarligt
og beskyttes så godt som muligt mod smerte, lidelse,
frygt, varige men og væsentlig ulempe (alt som er
dårligt eller uegnet for dyret). Den danske justitsminister
kan fastlægge mere specifikke regler samt forbyde
brugen af bioteknologi, genteknologi og tilsvarende for
landbrugsdyr. Men dette har endnu ikke været tilfældet.
(Dyreværnsloven fra 1991)
Hvem laver og håndhæver lovene?
De danske love laves af de relevante ministerier.
Loven om kunstig befrugtning er lagt i hænderne på
Sundhedsministeriet, og Dyreværnsloven håndhæves
af Justitsministeriet.
I Danmark kræves der tilladelse fra
en videnskabsetisk komite for at foretage biomedicinsk forskning
på levende mennesker, menneskeæg og sædceller,
befrugtede menneskeæg, embryoer og fostrer i senere
stadier. Der findes otte regionale komiteer og en central
komite. Det er den videnskabsetiske komites opgave at sikre
beskyttelsen af deltagerne i et forskningsprojekt, samtidig
med at udviklingen af ny og værdifuld viden gøres
mulig. Den danske lovgivning vedrørende det videnskabsetiske
komitesystem og forsøg med biomedicinske forskningsprojekter
trådte i kraft i 1992. (Lov om biomedicinsk forskning
fra 1992)
Den Etiske Råd rådgiver
bl.a. Sundhedsministeren og sundhedsmyndighederne om generelle
etiske aspekter vedrørende ny biomedicinsk teknologi.
Den Etiske Råd blev oprettet i 1987.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Finland
Er valg af køn lovligt?
Der er i dag ingen specifik lovgivning
vedrørende kønsvalg. Det finske parlament
vil begynde at behandle en lov om fertilitetsbehandling
i marts 2002. Lovgivningen omfatter bestemmelser om kønsvalg
for kønsrelaterede og arvelige sygdomme eller andre
medicinske faktorer.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Der er i dag ingen specifik lovgivning
på dette område og der kendes ikke til sager,
hvor fostre er blevet udvalgt på grundlag af deres
gener. Men emnet debatteres løbende grundet de kontroversielle
etiske aspekter. Generelt anvendes præ-implantation
genetisk diagnose (PGD) sjældent i Finland.
Er det lovligt at udvælge et
bestemt foster for at give væv til et andet menneske?
Der har endnu ikke
været tilfælde i Finland, hvor fostre er blevet
udvalgt på grund af deres gener med henblik på
at producere et perfekt match til at behandle en eksisterende
sygdom. Men emnet debatteres løbende grundet de kontroversielle
etiske aspekter. Generelt anvendes præ-implantation
genetisk diagnose (PGD) sjældent i Finland.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Gensplejsning af dyr er lovligt i Finland. Men
enhver sådan aktivitet reguleres og kontrolleres nøje
af den finske komite for genteknologi.
Hvem laver og håndhæver lovene?
Medicinsk forskning er underlagt bestemmelserne
i loven om medicinsk forskning, som trådte i kraft
i 1999. Loven fastlægger, at i medicinsk forskning
skal velfærden og interesserne på vegne af den
eller det, som gøres til genstand for forskning,
altid prioriteres højere end enhver forsknings- eller
samfundsmæssig fordel. Ifølge lovgivningen
kræver medicinsk forskning, som omfatter mennesker,
og som også dækker forskning i fostre i deres
tidligere og senere stadier, altid bemyndigelse fra den
etiske komite, som hører til hospitalet i det pågældende
område.
Den genteknologiske komite er stiftet ved
et dekret om genteknologi. Komiteen arbejder for en sikker
og etisk acceptabel anvendelse af genteknologi, og udsteder
vejledninger og bestemmelser, fungerer som registreringsmyndighed
og overvåger brugen af genteknologi. Komiteen er udnævnt
af statsrådet.
Den nationale rådgivningskomite
vedrørende sundhedsplejeetik (ETENE) er en ekspertkomite
inden for etiske emner, der vedrører sundhedspleje
og den relevante lovgivning.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Frankrig
Er valg af køn lovligt?
I Frankrig er der ingen specifikke bestemmelser
vedrørende kønsvalg.
Loven forbyder dog en terapeutisk abort,
hvis et par har stor risiko for at få et barn med
en kønsbetinget genetisk sygdom. Det gælder
for kønsbetingede sygdomme som fx haemofili, som
selv om genet bæres af en kvinde, kun ses hos mænd.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Hvis et par har stor risiko for at føde
et barn med en genetisk sygdom, kan de vælge reagensglasbefrugtning.
Dermed kan fostret blive scannet og kun sunde fostre implanteres
i moderen. Dette er lovligt i Frankrig.
Men du kan ikke lovligt vælge
fx at få et barn med blå øjne.
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for
at give væv til et andet menneske?
Hidtil har den franske lovgivning ikke
angivet, at det var ulovligt at anvende stamceller fra et
foster til behandling af en anden persons sygdom. Men der
er livlig politisk debat om forskningen i alle typer af
stamceller.
Der har endnu ikke i Frankrig været
sager fremme, hvor et foster er blevet valgt på grund
af dets gener for at skabe et perfekt match til behandling
af et familiemedlems sygdom.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Gensplejsning af dyr er lovligt og anvendes
i Frankrig til både landbrugsformål og i forskningsmæssigt
øjemed.
Hvem laver og håndhæver lovene?
Der blev i juli 1994 oprettet en etisk
komite for sundhed og forskning (CNCE), som beskæftiger
sig med donation og brug af dele og produkter af menneskets
krop, medicinsk reproduktion og prænatal diagnostik.
Det er CNCE's formål at udtale sig om
etiske problemer, som opstår i forbindelse med opnåelse
af viden inden for de biologiske, medicinske og sundhedsmæssige
områder, og udgive anbefalinger hvad angår de
foreslåede emner.
Der er i 1994 fremlagt forslag om en ny lovgivning
på dette område fra CNCE og nye love er blevet
vedtaget af det franske parlament.
En række hospitaler har endvidere
oprettet lokale etiske komiteer.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Portugal
Er valg af køn lovligt?
I Portugal trådte konventionen om
menneskerettigheder og biomedicin (Oviedo Convention) i
kraft i december 2001. I artikel 14 forbydes specifikt brugen
af teknikker til medicinsk prokreation med henblik på
at vælge et fremtidigt barns køn, bortset fra
hvor formålet er at undgå alvorlige arvelige
kønsbetingede sygdomme.
Er det lovligt at udvælge et
foster på baggrund af dets gener?
Der er ingen gældende lovgivning
på området i Portugal. Status og anvendelse
af embryo i forskning er blevet debatteret heftigt mange
gange. Der har været fremsat en række lovforslag
hidtil, men foreløbig uden resultat. Det skal bemærkes,
at dette emne er ganske "varmt" i Portugal, idet
hver gang brugen af fostre diskuteres, dukker spørgsmålet
om abort op samtidig, og diskussionen tager med det samme
en følelsesmæssig drejning.
Er det lovligt at udvælge et
bestemt foster for at give væv til et andet menneske?
Der er ingen lovgivning på området
i Portugal.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Der er ingen gældende lovgivning
specifik rettet mod gensplejsning af dyr. Dog anvendes mus,
grise, hunde, katte, heste, får, køer, geder
og ikke-humane primater i vidt omfang til forskning i henhold
til EU Direktiv 86/609/EØF. Direktivet nævner
dog ikke gensplejsning og der er ingen anden lovgivning.
Hvem laver og håndhæver
lovene?
Loven udarbejdes af det portugisiske parlament
og håndhæves af særlige komiteer, der
oprettes på ad-hoc basis og for hver sag. Hvert hospital
har en særlig etisk komite til håndtering af
generelle sundhedsspørgsmål i henhold til lovdekret
nr. 97/95). Men afgørelserne, som træffes af
disse komiteer, skal nøje følges i tilfælde
af menneskeforsøg (fx forsøg med nye behandlinger,
ny medicin, osv. ). I alle andre tilfælde udsteder
komiteerne kun anbefalinger og de gældende kodeks
for læger og forskere er gældende.
For så vidt angår dyreforsøg
overvåges alle procedurer af generaldirektoratet for
veterinærmedicin (landbrugsministeriet) med evaluering
af hver enkelt sag.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Spanien
Er valg af køn lovligt?
I Spanien er kønsvalg kun tilladt
for at undgå en kønsrelateret sygdom. Den spanske
domstol 'Sentencia de Mataró' nægtede en mor
med fire sønner ret til at vælge at få
en datter. Det er en af de få sager baseret på
lov 35/ 1988 vedrørende human assisteret reproduktionsteknikker.
På daværende tidspunkt (1988) var loven banebrydende
på verdensplan og der er fortsat en bred social konsensus
herfor. Men nu 14 år efter lovens indførsel
er det nødvendigt med et eftersyn af visse områder.
Er det lovligt
at udvælge et foster på baggrund af dets gener?
I Spanien er præ-implantation genetisk
diagnose til bestemmelse af genetiske sygdomme og abnormiteter
tilladt og sædvanlig praksis. Fostervalget gør
det muligt for forældre at få sunde børn,
som er et af målene med anvendelsen af disse reproduktionsteknikker.
Er det lovligt
at udvælge et bestemt foster for at give væv
til et andet menneske?
Der er ingen specifik gældende lov
og der har ikke være sager til afprøvning af
området i Spanien. Men det er generelt anerkendt,
at det ikke er forbudt, at vælge en bestemt embryo
for at give væv, så længe retten til det
nyfødte barn er sikret. Som ethvert andet individ
beskyttes det nyfødte barns grundlæggende rettigheder
af staten.
Er gensplejsning
af dyr lovligt?
I Spanien er der ikke blot givet autorisation
til genetisk udvælgelse af planter og dyr, men dette
sker også generelt for at forbedre dyre- og planteegenskaberne.
Der gælder dog visse begrænsninger i henhold
til lov 15/1994, som sigter mod beskyttelse af den biologisk
forskelligartethed og forbrugerrettigheder.
I dag fokuseres der imidlertid i stigende
grad på dyrenes velfærd, og både regeringen
og de selvstændige (regionale) regeringsenheder udsteder
mere restriktive love vedrørende dyreforskning. Der
er oprettet etiske komiteer for dyreforsøg på
både nationalt plan og for de selvstyrende enheder.
Hvem laver
og håndhæver lovene?
I Spanien stammer lovgivningen vedrørende
den medicinsk assisteret prokreation fra 1988 og de grundlæggende
love er følgende: a) lov 35/1988 vedrørende
human assisteret reproduktionsteknikker og b) lov 42/1988
vedrørende donation og anvendelse af menneskefostre
i tidlige og sene stadier. Begge love er godkendt af det
statslige parlament. Endvidere har konventionen om menneskerettigheder
og biomedicin (Europarådet) haft lovkraft siden 1.
januar 2000, og dets bestemmelser stemmer overens med den
eksisterende lovgivning.
Siden 1998 har Spanien haft en national kommission
for assisteret human reproduktion med ansvar for udstedelsen
af rapporter og evaluering af forskningsprojekter og forbedring
af teknikker.
Catalonien har endvidere haft en kommission
for assisteret human reproduktionsteknikker, som er ældre
end den nationale modpart. Disse har udarbejdet mange rapporter
vedrørende komplekse emner, herunder forskning i
fostre, donation af æg og opbevaring af æg og
sperma.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Storbritanien
Er valg af køn lovligt?
Ifølge
engelsk lov kan forældre kun vælge køn
på deres barn, hvis der er betydelig risiko for, at
en kønsrelateret sygdom kan blive videreført.
De autoriserede klinikker i England tillader ikke denne
form for familiemæssig justering, hvor årsagerne
til kønsvalget bunder i sociale og ikke medicinske
hensyn. Dog bryder private klinikker uden licens ikke loven
ved at tilbyde sortering af sperma.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Det er i øjeblikket
tilladt at udvælge et foster på grundlag af
dets gener i England. Der anvendes en præ-implantation
genetisk diagnose til scanning af en håndfuld genetiske
sygdomme. Lægerne udvælger kun de sunde fostre
og implanterer disse i moderens livmoder.
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for at
give væv til et andet menneske?
Torsdag, 13. december, 2001
Det engelske myndighedsorgan for human
befrugtning og embryologi (HFEA) udtalte, at man var parat
til at lade et par vælge deres barns gener for at
redde livet for deres andet syge barn. Ved anvendelse af
denne præ-implantation genetisk diagnose var det muligt
at sikre, at parrets nye baby ikke blot slap for denne genetiske
sygdom som havde ramt storesøsteren, men man kunne
også sikre korrekt match af vævet. Det gjorde
det muligt for lægerne at skaffe væv fra moderkagen
til helbredelse af søsteren. Fremover vil HFEA vurdere
fordelene i hver enkelt sag.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
I England er det lovligt at gensplejse
mus, køer, grise, får og geder.
Det engelske medicinske forskningsråd,
som finansierer de fleste dyreforsøg i engelske laboratorier,
har udtalt følgende: "Den engelske lovgivning
og de dyreetiske regler kræver, at forskerne anvender
de mindst "avancerede" dyr og det mindst mulige
antal, hvor dette er muligt. Vi forventer, at de genetisk
modificerede mus udgør den vigtigste race, hvor dyr
er blevet anvendt til at hjælpe os i vores sygdomsforståelse
og til at forbedre vores helbred." Gensplejsning af
aber (fx ANDI) vil derfor ikke møde den store imødekommenhed
i engelske laboratorier.
Hvem laver og håndhæver lovene?
Det er det engelske myndighedsorgan HFEA,
som blev oprettet i England i 1991, som sikrer, at alle
behandlingsklinikker i England, der udbyder in vitro befrugtning
(IVF) eller donor-inseminering (DI), eller opbevaring af
æg, sperma eller fostre, opfylder de højeste
medicinske og professionelle standarder, og at der foretages
løbende kontrol af disse. Myndighederne indsamler
en omfattende mængde af data om disse behandlinger
og yder detaljeret rådgivning og information til offentligheden.
HFEA udsteder endvidere licens og foretager
overvågning af al forskning i menneskefostre, herunder
overvågning af kontrolleret forskning til fordel for
mennesket. HFEA vurderer også de etiske konsekvenser
af en række centrale emner.
I takt med udviklingen af fertilitets-
og genmanipulerende teknikker, er der behov for, at lovgivningens
anvendelse på hvert nyt område bliver efterset.
Det er nødvendigt, at lovgivningen følger
med videnskaben.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
Tyskland
Er valg af køn lovligt?
I Tyskland er det ikke lovligt at foretage
kønsvalg af et eksisterende foster ifølge
den tyske lovgivning om fosterbeskyttelse (Embryonenschutzgesetz).
Loven er gældende, selvom man ønsker at forhindre
en livstruende sygdom.
Det er ulovligt at foretage kønsvalg
på dit barn ved at udvælge særlig sperma
til befrugtning af et æg, dog undtagen når formålet
er at forhindre enkelte særlige og meget farlige kønsrelaterede
sygdomme (fx musculorum progressiva). Dette gælder
uanset om sperma bruges til reagensglasbefrugtning eller
kunstig befrugtning.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Generelt tillader den tyske lovgivning om fosterbeskyttelse
(Embryonenschutzgesetz) fra 1990 kun diagnose eller anden
analyse af et foster, hvis formålet er at implantere
fosteret med henblik på graviditet og fødsel.
Men der er nogen uenighed om fortolkningen
af loven om fosterbeskyttelse for så vidt angår
præ-implantation genetisk diagnose (PGD). Ifølge
tysk lov er PGD med sikkerhed ikke tilladt få dage
efter befrugtning. Det skyldes, at på dette tidspunkt
er hver fostercelle stadig i stand til at blive et fuldstændigt
foster igen. Men der er en række eksperter, som mener,
at PGD burde være tilladt i henhold til loven i udviklingen
af embryo, hvor det stadig er tids nok at lade embryo blive
implanteret i livmoderen.
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for at
give væv til et andet menneske?
I Tyskland tillades det ikke at undersøge
et foster uanset årsagen, bortset fra i fostrets egen
interesse. Derfor vil det samme tilfælde som i England,
hvor et foster med særlige gener var udvalgt for at
redde livet for en syg søster eller bror, med sikkerhed
ikke være tilladt i Tyskland.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Gensplejsning af dyr er lovligt og anvendes
i Tyskland til forskningsmæssige formål. Navnlig
i medicinsk forskning anvendes et stort antal gensplejsede
dyr, primært mus og rotter. Der har endnu ikke været
tilfælde at gensplejsede dyr, som har været
anvendt i landbruget.
Hvem laver og håndhæver lovene?
I Tyskland ligger den juridiske myndighed
hos det tyske parlament. De to ekspertråd (det tyske
parlaments komite for lov og etik i moderne medicin og den
nationale etiske komite tilhørende ministerens kontor)
giver videnskabelig rådgivning.
Der er ingen særlig kommission,
der kontrollerer lovgivningen, men det diskuteres hvorvidt
en sådan kommission burde oprettes i forlængelse
af en ændret udgave af den tyske lov om fosterbeskyttelse.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
European
Union
Er valg af køn lovligt?
Der eksisterer ingen europæisk lov
om at designe babyer. Det nærmeste vi kommer en fælles
opfattelse er konventionen om menneskerettigheder og biomedicin
fra 1997, som forbyder kønsvalg undtagen for terapeutiske
årsager (artikel 14). Samme anbefaling gives af en
række etiske komiteer i Europa. Men konventionen skal
godkendes af de nationale parlamenter, før den får
lovkraft, og det er ikke sket. Tyskland, Irland og England
har ikke underskrevet eller godkendt konventionen. Italien
skrev under men foretog ingen godkendelse.
Der er ingen EU-direktiver vedrørende
designer-babyer. Dog anvendes direktivet vedrørende
beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (direktiv 98/44/EF,
6. juli 1998) til tider som argument mod genetisk modifikation.
Er det lovligt at udvælge et foster på baggrund
af dets gener?
Der er ingen gældende
EU-lov på dette område. Konventionen om menneskerettigheder
og biomedicin (1997) forbyder at designe babyer med andre
formål end terapeutiske årsager (artikel 14).
Det samme anbefales af en række etiske komiteer i
Europa. Samme anbefaling gives af en række etiske
komiteer i Europa. Men konventionen skal godkendes af de
nationale parlamenter, før den får lovkraft,
og det er ikke sket. Tyskland, Irland og England har ikke
underskrevet eller godkendt konventionen. Italien skrev
under men foretog ingen godkendelse.
Er det lovligt at udvælge et bestemt foster for at
give væv til et andet menneske?
Der er intet gældende
EU-direktiv på dette område.
Er gensplejsning af dyr lovligt?
Der er intet gældende
EU-direktiv med specifik relation til gensplejsning. Mus,
grise, hunde, katte, heste, får, køer, geder
og (ikke-humane) primater anvendes til forskning på
universiteter og i laboratorier.
Hvem laver og håndhæver lovene?
EU's beslutningsproces er
kompleks og omfatter mere end en enkelt beslutningsprocedure.
Den fælles EU beslutningsprocedure anvendes for spørgsmål
af videnskabelig og teknologisk karakter. Det tekniske arbejde
er Kommissionens ansvar, som fremkommer med et forslag.
Dette forslag fremlægges og diskuteres af Ministerrådet
(ministre fra de 15 medlemslande) og Europa-Parlamentet
til der er enighed. Der kan hentes rådgivning fra
forskellige rådgivningsgrupper (fx den europæiske
gruppe for etik inden for videnskab og nye teknologier,
http://europa.eu.int/comm/european_group_ethics/index_en.htm).
Det endelige beslutningsansvar ligger hos
Rådet og Parlamentet (hvorfor der er tale om en fælles
beslutningsprocedure).
Når lovgivningen er godkendt (EU-lov
omtales forordning, direktiv, beslutning eller henstilling
(se forskellene forklaret på http://europa.eu.int/eur-lex/en/about/pap/process_and_players2.html#1),
er medlemslandene ansvarlige for håndhævelsen.
Hvis loven ikke følges eller følges forkert,
kan Kommissionen fremlægge en klage til de Europæiske
Fællesskabers Domstol. Europæiske borgere eller
personer, som er bosiddende eller med hjemsted i et medlemsland,
kan også klage til den europæiske ombudsmand
(http://europa.eu.int/institutions/ombudsman/index_en.htm).
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| Danmark |
Finland |
Frankrig |
Portugal |
Spanien |
Storbritanien |
Tyskland |
Europæiske
Union |
|