Ved hjælp af avancerede reproduktionsteknologier
kan forældre og læger scanne fostre for genetiske
sygdomme og udvælge de sunde fostre.
In-vitro fertilisering eller IVF |
Frygten er, at vi fremover
vil kunne anvende genteknologi til at modificere fostre
og udvælge ønskelige eller kosmetiske egenskaber.
Journalister beskriver dette frygtindgydende scenario
med udtrykket "designer babyer". Udtrykket anvendes
ikke i den videnskabelige verden. |
De avancerede reproduktionsteknikker omfatter anvendelsen
af in-vitro fertilisering eller IVF
til befrugtning af æg med sperma i "reagensglas"
uden for moderens krop i et laboratorium. I daglig tale
også kaldet reagensglasbefrugtning. Ved hjælp
af denne teknik kan læger og forældre mindske
risikoen for at et barn fødes med en genetisk
sygdom. I dag er det kun lovligt at anvende to forskellige
slags reproduktionsteknologier på mennesker. Den første
omfatter valg af den type sperma, som skal befrugte ægget:
herved bestemmes babyens køn og gener. Den anden
teknologi scanner fostret for genetiske sygdomme; herved
implanteres kun de udvalgte fostre tilbage i livmoderen.
Det omtales som præ-implantation genetisk diagnose
(PGD).
Forskere har for nylig gjort hurtige fremskridt hvad angår
vores viden om det menneskelige genom samt vores evne til
at modificere og ændre gener. Fremover vil vi måske
kunne "helbrede" genetisk syge eller defekte fostre
i laboratoriet ved at erstatte defekte DNA-dele
med sund DNA. Det kaldes kønscelleterapi og
udføres på et æg, sperma eller et lille
befrugtet foster.
Den form for behandling har vist gode resultater på
dyrefostre men er i dag ulovlig på mennesker.
Dog er det tilladt at modificere defekte gener i et opvokset
barns eller en voksens celler for at helbrede sygdomme som
fx cystisk fibrose. Det kaldes genterapi på kropsceller.
|
